Vej- & gadebelysning

Udlevering af navneskilte og konferencemateriale. Nyd en lækker morgenmadsbuffet og start dagen med kaffe og netværk.

Louise Starklint, senior project manager, Insight Events

Blænding fra vejbelysning udfordrer både trafiksikkerhed og visuel komfort – og problemet forstærkes, når øjet ældes.

Joachim Stormly Hansen sætter i oplægget fokus på, hvordan målrettet brug af lysspektret kan reducere blænding og mindske lys-spredning i det aldrende øje. Med fokus på god projektering og spektral tilpasning diskuteres, hvordan fremtidens belysningsstrategier kan skabe mindre blændende veje, der sigter mod at forbedre trafiksikkerheden.

Oplevelsen af tryghed i det offentlige uderum efter mørkets frembrud er både subjektiv og kompleks. Mørket aktiverer vores urinstinkter, som kan skabe utryghed – og derfor har vi brug for lys til at modvirke denne følelse.
Bliv klogere på, hvilke faktorer der påvirker vores tryghedsoplevelse, og hvordan man kan skabe trygge og inviterende byrum med lys.

De fleste kommuner står i dag med master fra både 1960’erne, 1970’erne og 00’erne – men hvad betyder forskellene i materialer, produktion og afdampningsmiljøer for deres reelle levetid? Emil Mortensen giver dig et teknisk overblik over, hvorfor de ældre master ofte har overraskende lang levetid, mens mange af de mere moderne, materialereducerede konstruktioner kan være udfordret tidligere.

Emil giver også konkrete forslag til, hvilke typer master kommunerne bør prioritere at inspicere først, hvordan afdampningsmiljøer påvirker nedbrydningen, og hvordan målrettede levetidsforlængende tiltag kan udskyde store udskiftningsprojekter.

Skanderborg Kommune ejer og drifter hele det kommunale belysningsanlæg – herunder cirka 17.500 master, som vi kun har begrænset viden om. Hvordan driver man kritisk infrastruktur ansvarligt, når dokumentation, data og historik mangler? Udskiftning af master er en betydelig investering, og derfor kræver beslutningerne et solidt og velunderbygget grundlag.

I samarbejde med AURA arbejder kommunen på at opbygge et pålideligt datagrundlag, udvikle en metode til systematisk tilstandsvurdering og anvende risikovurdering som værktøj til at balancere sikkerhed, økonomi og bæredygtig drift. Målet er en driftspraksis, hvor vi kun udskifter master, når det reelt er nødvendigt.

Opgradering og renovering af vejbelysningsanlæg fylder mere end nogensinde i kommunernes anlægs- og klimaarbejde. Erfaringerne fra de seneste projekter viser tydeligt, at vejen til en succesfuld modernisering kræver tæt samarbejde mellem kommuner, rådgivere og leverandører.

En af de største udfordringer er, at mange eksisterende anlæg er teknisk uensartede og dårligt dokumenterede. Det gør planlægning og projektering langt mere kompleks, end en simpel LED-udskiftning antyder. Her er opdateret data, fælles standarder og tidlig inddragelse af alle parter afgørende for at undgå forsinkelser og meromkostninger.

Samtidig viser erfaringerne, at intelligente styringssystemer og bedre datagrundlag kan give betydelige driftsbesparelser og forbedret lyskvalitet – når de implementeres rigtigt. Det kræver klare mål, fælles forventninger og en helhedsorienteret tilgang, hvor belysning ses som en del af både drift, klimaindsats og trygge byrum.

Hvis vi som branche skal gøre moderniseringerne mere effektive og værdiskabende, må vi styrke dialogen og lære af hinandens projekter. Potentialet er stort – nu handler det om at realisere det i fællesskab.

TBA

Efter halvandet år med håndbogen ser vi både styrker og udfordringer. Den giver et fleksibelt, funktionsbaseret grundlag, men stiller større krav til dokumentation, data og trafikale vurderinger. Erfaringerne viser, at succes kræver tæt samarbejde mellem kommuner, rådgivere og leverandører, samt praktisk tilpasning til virkelighedens veje og byrum.

Debatten handler om, hvad håndbogen gør godt, og hvor vi kan styrke fælles praksis fremadrettet.

Flere debatdeltagere annonceres løbende

Hovedfortællingen om trafiksikkerhed i disse år er, at det går godt. Men hovedfortællingen er baseret på politiets uheldstal, som rummer store mørketal. Mørketallet har en særlig slagside i retning af bløde trafikanter. Hvor stort er egentlig mørketallet? Betyder det noget for trafiksikkerhedsarbejdet, eller kan vi bare gange de officielle uheldstal op? Og ikke mindst: Hvordan får vi viden om det samlede antal uheld – især i byerne, hvor der er mange bløde trafikanter?

Tove Hels vil i oplægget dokumentere selvrapporterede ulykker med bløde trafikanter: Hvad sker der typisk i uheldene, hvor slemt kommer de bløde trafikanter til skade, og kan vi ændre trafiksikkerhedsarbejdet for at imødekomme uheldene?

Glæd dig til en spændende og inspirerende Lightseeing i de københavnske gader og se en række eksempler på udendørsbelysning og design.

Nyd en skøn netværksmiddag med dine kollegaer i branchen.