Regeringsgrundlaget lægger op til en række ændringer, som kan få stor betydning for forsikrings- og pensionsbranchen. Men hvilke temaer bør ledelserne allerede nu være særligt opmærksomme på? Og hvor opstår de største dilemmaer mellem politiske ambitioner, regulering og selskabernes virkelighed?
Vi har talt med Stefan Knapp og Rasmus Emmertsen, der begge er partnere i PA Consulting og ordstyrere på konferencen Forsikring, Liv & Pension den 16. & 17. september, om de vigtigste tendenser, de ser i forsikrings- og pensionsbranchen netop nu. Samtalen kredser om alt fra fleksibilitet i pensionssystemet og kundernes stigende forventninger til teknologi, innovation og den rolle, branchen skal spille i samfundsdebatten.
Læs et spændende interview med Stefan Knapp og Rasmus Emmertsen her.
Vil I starte med at introducere jer selv og fortælle lidt om, hvad I laver til daglig?
Stefan Knapp: Jeg er partner i PA Consulting, og jeg har ansvaret for vores arbejde med forsikring i Norden og globalt inden for sundhedsforsikring. Derudover er jeg ansvarlig for vores partnerskab med Microsoft i den finansielle sektor på nordisk plan samt vores samarbejde med Copenhagen Fintech.
Rasmus Emmertsen: Jeg er også partner i PA Consulting, og jeg arbejder primært med banker og pensionsselskaber og er en del af vores risiko- og reguleringsområde. Mit arbejde handler især om de regulatoriske og risikomæssige udfordringer, som finanssektoren står overfor.
Når I læser regeringsgrundlaget med sektorbrillerne på – hvad er den vigtigste pointe, som ledelser i forsikrings- og pensionsbranchen bør hæfte sig ved?
Rasmus Emmertsen: Det helt store nøgleord er fleksibilitet – særligt på pensionsområdet. Det fylder meget politisk, men også hos kunderne og flere af selskaberne. Samtidig ser jeg en udfordring i, at de politiske ambitioner ikke altid tager højde for den regulering, pensionsselskaberne allerede arbejder under. Der er eksempelvis et politisk ønske om, at pensionsmidler i højere grad skal investeres i dansk infrastruktur, europæisk teknologi eller forsvar. Men pensionsselskaberne er samtidig underlagt meget klare krav om at sikre medlemmerne det bedst mulige afkast. Det skaber en balance, som bliver vanskelig. Hvis politikerne ønsker en anden retning, kræver det sandsynligvis også ændringer i den regulering, som selskaberne bliver målt efter. Vi har også tidligere set ønsker om, at danskerne skal kunne bruge deres pensionsopsparing tidligere i livet. Det lyder umiddelbart attraktivt, men pensionsselskaberne har samtidig et ansvar for at sikre, at kunderne faktisk har tilstrækkelig opsparing, når de går på pension. Den balance bliver central de kommende år.
Stefan Knapp: Jeg synes samtidig, at vi ser en spændende udvikling i markedet. Selskaberne arbejder i stigende grad med innovation, personalisering og mere fleksible løsninger, både inden for forsikring og pension. Kunderne forventer i højere grad selv at kunne træffe valg og tilpasse deres løsninger. Det stiller store krav til selskabernes teknologiske platforme. Forsikringsbranchen har de seneste mange år haft stort fokus på regulering, og med DORA er det kun blevet endnu tydeligere. Samtidig har AI sat yderligere fart på den teknologiske udvikling. Nu oplever jeg, at mange virksomheder igen retter blikket mod kunden. Efter mange år med fokus på compliance og teknologi spørger flere sig selv: Hvor blev kundeoplevelsen egentlig af? Det bliver et vigtigt strategisk fokus fremadrettet.
Hvor ser I den største spænding mellem de politiske ambitioner og selskabernes nuværende forretningsmodeller?
Stefan Knapp: På sundhedsområdet ser jeg en tydelig spænding. Politisk er der bekymring for, om private sundhedsforsikringer skaber et A- og B-hold i sundhedsvæsenet. Samtidig oplever mange borgere lange ventetider i det offentlige system, mens de gennem deres sundhedsforsikring kan komme langt hurtigere til behandling. Et synspunkt i branchen er, at private sundhedsforsikringer også kan bidrage til at aflaste det offentlige sundhedsvæsen og hjælpe millioner af danskere hurtigere videre. Den diskussion kommer kun til at fylde mere fremover, særligt i takt med det stigende fokus på forebyggelse, trivsel og sundhed.
Rasmus Emmertsen: Et andet centralt tema er ønsket om større fleksibilitet i pensionssystemet. For nogle grupper, eksempelvis akademikere, kan mere fleksible tilbagetrækningsmuligheder være meget attraktive. For andre faggrupper med fysisk krævende arbejde ser billedet helt anderledes ud. Samtidig handler det også om arbejdsudbud. Politikerne ønsker, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, men den løsning passer ikke nødvendigvis lige godt til alle. Derfor bliver den politiske opgave at skabe et fleksibelt system, som tager højde for de meget forskellige behov, der findes blandt danskerne.
Hvor kan regeringsgrundlaget ændre spillereglerne for forbrugerbeskyttelse og kundetillid – og hvad kan det betyde for produkter, rådgivning og kundedialog?
Rasmus Emmertsen: Hvis regeringen ønsker markante ændringer, eksempelvis at danskerne kan bruge deres pensionsopsparing tidligere i livet eller at pensionsmidler i højere grad skal investeres i danske samfundsprojekter, kræver det sandsynligvis ændringer i den finansielle regulering. Det er ikke noget, selskaberne alene kan ændre. Derfor tror jeg, der bliver behov for et tættere samarbejde mellem myndigheder, politikere og branchen for at finde løsninger, der både understøtter samfundets ambitioner og beskytter pensionsopsparerne. Når det er sagt, er der også selskaber, som mener, at der allerede findes betydelig frihed inden for de eksisterende rammer. Nogle af de forandringer, vi taler om, handler derfor også om modet til at tænke nyt.
Stefan Knapp: Jeg tror også, vi kommer til at se et tættere samarbejde mellem det offentlige og pensions- og forsikringsselskaberne. Især på sundhedsområdet er der store muligheder for at kombinere det offentliges ressourcer med forsikringsselskabernes erfaring inden for risikostyring og forebyggelse. Hvis vi bliver bedre til at investere i forebyggelse, både fysisk, mental og finansiel trivsel, kan det skabe værdi for både borgerne og samfundet som helhed.
Hvilke elementer kan udfordre balancen mellem kollektiv pension og øget individuel fleksibilitet – og kan det tvinge ændringer i produkter eller rådgivning?
Stefan Knapp: Der er en forskel mellem de kommercielle pensionsselskaber og pensionskasserne. De kommercielle selskaber har større frihed til at udvikle nye produkter og tilpasse dem til forskellige kundegrupper, mens pensionskasserne er mere bundet af den medlemsgruppe, de er sat i verden for at servicere. Samtidig kan vi se, at også pensionskasserne begynder at undersøge, hvordan de kan skabe mere fleksibilitet i deres produkter.
Vi ser også, at flere pensionsselskaber satser på egne sundhedsforsikringer. Det giver dem bedre muligheder for både at forebygge og identificere længerevarende sygdomsforløb tidligere. Det er en fordel, fordi de dyreste udbetalinger ofte handler om tab af erhvervsevne. Her har selskaber med sundhedsforsikringer ganske enkelt bedre muligheder for at arbejde forebyggende.
Rasmus Emmertsen: Udviklingen har faktisk været i gang længe. Vi har gradvist bevæget os mod mere individuelle pensionsløsninger, blandt andet med overgangen fra traditionelle garantiordninger til markedsrenteprodukter. Nu ser vi også flere unge stille spørgsmål ved pensionssystemet. Nogle mener, at de selv kan investere pengene bedre, mens andre helt vælger pensionen fra og investerer privat.
Det udfordrer den grundlæggende idé bag pensionssystemet. Pension er ikke kun individuel opsparing, det er også en kollektiv forsikring, som er med til at sikre, at færre bliver afhængige af offentlig forsørgelse senere i livet. Hvis udviklingen går for langt i retning af individualisering, risikerer vi både, at flere træffer dårlige økonomiske beslutninger, og at solidariteten i systemet bliver svækket.
Samtidig er det tydeligt, at medlemmerne efterspørger mere fleksibilitet og mere individuelle løsninger. Det gælder også i pensionskasserne. Derfor bliver balancen mellem fællesskab og individuelle ønsker en af de helt store diskussioner i de kommende år.
Hvilken risiko i regeringsgrundlaget mener I bliver undervurderet lige nu?
Rasmus Emmertsen: Jeg ser både en politisk og en finansiel risiko. Den politiske risiko handler om, hvor vanskeligt det kan blive at gennemføre de ændringer, der lægges op til blandt andet i forhold til pensionssystemet og en eventuel genforhandling af velfærdsforliget. Den finansielle risiko er, at man får indført regulering, som i sidste ende ikke gavner pensionsopsparerne.
Hvis ønsket er større fleksibilitet eller flere investeringer i eksempelvis dansk infrastruktur, skal man samtidig sikre, at kunderne fortsat får det bedst mulige afkast. Ellers risikerer man, at danskerne står med en mindre pensionsopsparing, end de ellers ville have haft. Det er en vanskelig balance.
Vi har tidligere set eksempler på investeringer, som politisk blev hyldet, men som efterfølgende blev kritiseret, da de ikke gav det forventede resultat. Derfor skal man være meget bevidst om, hvilke hensyn der vægter højest. Jeg ser også en risiko for, at forskellene mellem pensionskasser og kommercielle pensionsselskaber bliver endnu større, hvis udviklingen fortsætter.
Stefan Knapp: Jeg ser også en risiko i, at Europa sakker bagud på innovation. Vi har langt mindre risikovillig kapital end eksempelvis USA, og vi ser relativt få fintech-virksomheder vokse sig store i Norden. Mange bliver opkøbt tidligt. Hvis vi ønsker at udvikle nye løsninger inden for finans, pension og forsikring, kræver det bedre muligheder for investering og innovation. Samtidig skal vi passe på ikke blot at kopiere den amerikanske model. Vi ønsker ikke et samfund med meget store forskelle mellem rig og fattig eller et arbejdsliv, hvor tempoet bliver markant højere. Den store udfordring bliver derfor at fastholde den nordiske samfundsmodel og samtidig sikre, at vi fortsat er innovative og konkurrencedygtige.
Hvad er det vigtigste ledelsesmæssige spørgsmål, virksomheder i forsikring og pension bør stille sig selv nu?
Rasmus Emmertsen og Stefan Knapp: Jeg tror stadig, at nøgleordet er fleksibilitet. Ikke kun på grund af regeringsgrundlaget, men også fordi kundernes forventninger ændrer sig. Produkter og services skal kunne udvikles hurtigere, og virksomhederne skal være klar til at tilpasse sig. Samtidig må man ikke undervurdere betydningen af teknologi. Mange ønsker hurtigere produktudvikling og større fleksibilitet, men det kræver også, at de underliggende systemer kan understøtte det. Har man ikke investeret tilstrækkeligt i moderne kernesystemer og teknologiske platforme, kan det blive svært at levere den udvikling, kunderne og markedet efterspørger.
Derudover tror jeg, at sektoren bliver nødt til at deltage mere aktivt i samfundsdebatten. Finanssektoren har traditionelt været forholdsvis tilbageholdende, men hvis man ikke selv bidrager til diskussionen, risikerer man, at der bliver lavet politik på et ufuldstændigt grundlag. Branchen besidder en unik viden om blandt andet pension, forsikring, sundhed, arbejdsmarked og trivsel. Den viden bør virksomhederne i højere grad bringe i spil i den offentlige debat.
Vi afholder snart konferencen Forsikring, Liv & Pension. Hvad glæder du dig særligt til?
Rasmus Emmertsen og Stefan Knapp: Det, jeg glæder mig allermest til, er de gode diskussioner. Det er altid spændende, når oplægsholderne åbner maskinrummet og fortæller ærligt om de udfordringer, de har arbejdet med. Det skaber de bedste debatter, fordi deltagerne kan spejle sig i de konkrete erfaringer. Jeg synes også, konferencens sammensætning er en stor styrke. Her mødes virksomheder, myndigheder, tilsyn og teknologileverandører, og det giver nogle helt særlige perspektiver i diskussionerne.
Derudover bliver det interessant at se, hvor langt regeringen er kommet med de politiske initiativer frem mod konferencen. Regeringsgrundlaget sætter retningen, men mange af forslagene er stadig på et overordnet niveau.
Hvis der kommer mere konkrete udmeldinger inden september, tror jeg, det kommer til at præge debatten på konferencen ganske markant.
Hvordan skaber branchen den rette balance mellem politiske ambitioner, forretningsmæssige hensyn og kundernes behov?
Det bliver ét af de centrale spørgsmål på konferencen Forsikring, Liv & Pension den 16. & 17. september, hvor Stefan Knapp og Rasmus Emmertsen leder debatten sammen med en række af branchens førende profiler. På konferencen kommer du blandt andet omkring emner som fleksibilitet, teknologi, regulering, kundernes forventninger og udviklingen i forsikrings- og pensionsbranchen de kommende år.
Vi glæder os til at fortsætte dialogen på konferencen, når ledere, specialister og beslutningstagere mødes for at dele erfaringer og diskutere, hvordan branchen bedst navigerer i en virkelighed under forandring. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
