IT-kontrakter

Nyd en let morgenmad og en kop kaffe eller te

Martin Sønnersgaard sætter fokus på centrale databeskyttelsesretlige problemstillinger og udfordringer i nyere praksis, man skal være opmærksom på ved anvendelse af AI.

Ét af formålene med Data Act’en er at gøre det nemmere for virksomheder m.fl. at skifte cloud-udbyder for dermed at øge virksomhedernes adgang til og kontrol over deres data. Forordningens kapitel 6 indeholder derfor en både omfattende og kompliceret regulering herom.

Indlægget stiller skarpt på disse reglers betydning for IT-kontraktretten, herunder følgende:

• Hvem gælder de nye regler for og fra hvornår?
• Hvad indebærer reglerne?
• Hvilke ændringer giver de nye regler anledning til i IT-kontrakterne?

Med den stigende integration af AI i forretningsprocesser står både private og offentlige indkøbere overfor nye udfordringer, når det kommer til håndtering af IT-kontrakter, der involverer AI-løsninger. Kontrakter om AI kræver på mange punkter ekstra opmærksomhed, og i særlig grad på de regulatorisk krav. Kristian Storgaard tager et kig på vigtige reguleringstemaer, herunder hvordan de regulatoriske krav, som AI-forordningen stiller, kan integreres i IT-kontrakter.

Marianne Timm Schou stiller skarpt på Forordningen om cyberrobusthed. En lov med cybersikkerhedsregler for produkter med digitale elementer. Hændelses- og risikohåndtering, øget samspil imellem foranstaltninger, tredjepart TRPM risikoledelse med IT-kontrakt relationer samt leverandørsamarbejder,

Ønsker man at integrere grønne IT-krav i sine indkøbsprocesser, er EU-Kommissionens GPP-kriterier for datacentre, serverrum og cloudtjenester et solidt udgangspunkt. Spørgsmålene er i hvilket omfang disse kriterier, som bl.a. tilbyder konkrete forslag, der kan anvendes direkte i offentlige udbud, er blevet anvendt siden offentliggørelsen i 2020, og hvilken strategi er blevet lagt for kriteriernes fremtidige anvendelse i offentlige udbud?

Hvor langt er offentlige myndigheder kommet med brugen af AI, og hvilke udfordringer har der vist sig at være forbundet med brugen af AI i offentlige myndigheder – både i relation til interne og eksterne services?

Oplægget vil handle om, hvordan man bedst anvender SKI-aftalerne 02.14, 02.15 og 02.17 inden for IT-konsulentområdet. Hvad er forskellen på de dynamiske indkøbssystemer som 02.14 DIS og de traditionelle rammeaftaler? Hvilke fordele og udfordringer er der ved at være leverandør på 02.14 DIS sammenlignet med rammeaftalerne? Hvordan kan SKI’s digitale evalueringsmodel, digitale kontrakter, og digital understøttet markedsdialog skabe en hurtigere og mere smidig indkøbsproces?

Juristen spiller en vigtig rolle i digitale projekter, men rollen kan være svær. For i digitale projekter er det afgørende, at juristen bliver involveret tidligt – men det sker ofte ikke. Så hvad kan juristen selv gøre for at sikre, at det sker? Og for at blive en attraktiv rådgiver for projekterne?

Hvordan kan offentlige IT-kontrakter bidrage til den grønne omstilling?
EU har formuleret et sæt af grønne kriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudservices. Hør om erfaringerne med brugen af GPP-kriterierne og om, hvordan de operationelt kan implementeres i offentlige udbud og kontrakter. Endelig vil SKI komme med nogle bud på, hvor der ellers er inspiration at hente til grønne offentlige IT-udbud

Med implementering af NIS2 i dansk ret vil “Cloudcomputing” blive en del af den danske kritiske infrastruktur. Det betyder, at services som “Software as a Service”, “Platform as a Service” og lignende cloud baserede services, kan blive betragtet som kritiske services, hvis parterne er omfattet af NIS2. Det stiller store krav til leverandørens IT-kontrakter, da NIS2 medfører en række krav til complianceregulering og informationssikkerhedsret. I oplægget vil blive gennemgået relevante kontraktskrav til NIS2 og generel compliance, som skal sikre dokumentation for overholdelse af krav til tredjepartsstyring i NIS2. Oplægget baseres på den danske implementering af NIS2 direktivet med fokus på sektorregulering inden for “Digital infrastruktur”.

Danske IT-Advokaters (DITA) Specialepris uddeles til specialer inden for IT-rettens område. Prisen uddeles én gang per kalenderår. Specialeprisen giver vinderen 20.000 kr., og specialet offentliggøres på DITA’s hjemmeside. Prismodtageren får desuden mulighed for at holde et indlæg om specialet. Der bliver uddelt 1-2 vindere per kalenderår, og for at komme i betragtning skal specialet have fået karakteren 12 og omhandle en IT-retlig problemstilling. Følgende vurderingskriterier ligger til grund for DITAs udnævnelse af specialerne: Aktualitet/nyhedsværdi, kvalitet, praktisk relevans, grundighed, perspektivering og overblik.