Byggeretsdagene

Det årlige faglige overblik for dig, der arbejder med byggeriets jura

Bygge- og anlægsprojekter bliver stadig mere komplekse. Samarbejdsformer udvikler sig, tvister opstår tidligere i forløbene, forsikringsspørgsmål bliver mere tekniske, og udbuds- og reguleringskrav skærpes. Samtidig forventes det, at du kan bevare overblikket, identificere risici i tide og træffe beslutninger, der holder – også når projektet bevæger sig fra papir til praksis.
I dag handler byggeriets jura ikke kun om at kende reglerne. Det handler om at forstå samspillet mellem kontraktformer, risikofordeling, tvisthåndtering, forsikring og offentlig regulering – og om at kunne omsætte den viden til tryghed i konkrete projekter.

Derfor er Byggeretsdagene skabt som det årlige faglige holdepunkt for dig, der har ansvar i byggeriets juridiske landskab.

Programmet udvikles i tæt samarbejde mellem Insight Events og Bruun & Hjejle med fokus på faglig dybde og praksisnær relevans. Her kan du møde hele branchen omkring årets vigtigste udviklinger i byggeriets jura og omsætte dem til indsigt, du kan bruge direkte i dine projekter.

Du bliver opdateret på nyeste praksis og centrale kendelser. Du får konkrete perspektiver på samarbejds- og kontraktformer og deres betydning for ansvar og risikofordeling. Du får indblik i syn og skøn fra både advokat-, dommer- og skønsmandsperspektiv. Og du bliver klædt bedre på til at håndtere forsikringsforhold, dækningsspørgsmål, udbudsret og offentlig regulering i en virkelighed, hvor kompleksiteten kun går én vej. Konferencen opfylder kravene til advokaters obligatoriske efteruddannelse.

Byggeretsdagene er for dig, der arbejder professionelt med juridiske problemstillinger i bygge- og anlægsprojekter – uanset om du er advokat, intern rådgiver, entreprenør, rådgiver, bygherre eller myndighed. Fællesnævneren er et ansvar for at navigere sikkert i et felt, hvor fejl kan få betydelige økonomiske og strategiske konsekvenser.

Byggeretsdagene er det naturlige sted at prioritere i kalenderen! Konferencen afholdes i Charlottehaven den 9.–10. september 2026 og opfylder kravene til advokaters obligatoriske efteruddannelse.

Hvis du ønsker at deltage på andre juridiske events, så se alle vores jurakonferencer her.

Del denne Event
Allan Kvist-Kristensen taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Allan Kvist-Kristensen
Partner
ARK
Bo Schmidt Pedersen taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Bo Schmidt Pedersen
Partner, advokat
Poul Schmith
Christian Taksøe taler på konferencen Byggeretsdagene - Insight Legal
Christian Taksøe
Partner i Entreprise
Bruun & Hjejle
Henrik Vind Hansen taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Henrik Vind Hansen
Chefjurist
Voldgiftsnævnet
Liv Helth Lauersen taler på konferencen Byggeretsdagene - Insight Legal
Liv Helth Lauersen
Partner og leder af Entreprise
Bruun & Hjejle
Mads Severin Holm taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Mads Severin Holm
Fagleder Byggejuridisk Rådgivning
DI Byggeri
Mikael Skjoldager taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Mikael Skjoldager
Juridisk direktør
Nordstern
Ole Berard taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Ole Berard
Direktør, Digitale værktøjer
Molio
Peter Højriis-Andersen taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Peter Højriis-Andersen
Senior underwriter, advokat
HDI Global Speciality SE
Rasmus Holm Hansen taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Rasmus Holm Hansen
Partner, advokat
Poul Schmith
Rob Marsh taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Rob Marsh
Arkitekt MAA, ph.d, bæredygtighedschef
C.F. Møller Architects
Steen Hellmann taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Steen Hellmann
Partner
Gorrissen Federspiel
mangler billede
Svend Kold Johansen
Områdechef, areal og geodata
Vejdirektoratet
Torben Hvid Rasmussen taler på Byggeretsdagene - Insight Legal
Torben Hvid Rasmussen
Bygningskonstruktør, voldgiftsdommer, sagkyndig og syns- og skønsmand for Voldgiftsnævnet
Vivi Klink Larsen taler på konferencen Juridiske udfordringer i bygge & anlæg - Insight Legal
Vivi Klink Larsen
Partner, advokat
Dianati & Klink Larsen

Priser

Early Bird!

Tilmelding senest 26. juni 2026

kr. 14.495,-

Tilmelding senest 28. august 2026

kr. 15.495,-

Tilmelding efter 28. august 2026

kr. 16.495,-

Du kan også tilmelde dig her: e-mail: info@insightevents.dk eller telefon: +45 35 25 35 45

Alle priser er ekskl. moms.

Du kan tilmelde dig direkte på hjemmesiden ved at klikke på ’Tilmelding og priser’ på arrangementets side: Du kan også sende e-mail til info@insightevents.dk eller ringe til os på telefon 35253545

Du får tilsendt en faktura og en ordrebekræftelse efter din tilmelding.

Er I flere interesserede fra samme virksomhed, der ønsker at deltage, så kontakt os for et godt tilbud: info@insightevents.dk eller på telefon: +4535253545.

Prisen inkluderer forplejning alle konferencedage (kaffe/te, frugt/kage og frokost).

Ja, du skal blot meddele det skriftligt til os via e-mail: info@insightevents.dk

Afbestilling skal ske skriftligt. Hvis du afbestiller op til 10 hverdage før afholdelsen, vil der blive opkrævet et gebyr på 10 %. Afbestiller du mindre end 10 hverdage før afholdelsen, opkræves 50 %. Hvis du afbestiller senere end 2 hverdage før afholdelsen, skal du betale den fulde pris. Er du selv forhindret i at deltage, har du også mulighed for at overdrage deltagelsen til en kollega.

Insight Events fralægger sig ansvaret for parkering og transport i forbindelse med arrangementet. Rejser du med offentlig transport anbefaler vi, at du planlægger og tjekker din rejse på rejseplanen.dk

Er du leverandør af løsninger & serviceydelser og ønsker at høre om vores partnerskabsmuligheder, så kontakt Thomas Klindt på telefon 41951431 eller tk@insightevents.dk

Program
TidspunktProgram - Dag 1
Spor 1
08:30

Udlevering af navneskilte og deltagermateriale

Nyd en let morgenmad og en kop kaffe eller te, inden konferencen begynder.

Spor 1
09:00

Åbning af konferencen

Louise Starklint, senior program manager, Insight Legal

Spor 1
09:05

Introduktion ved ordstyrerne

Opdatering på nyeste lovgivning og aktuel praksis

Spor 1
09:10

Gennemgang og opdatering på seneste praksis

Vivi Klink Larsen gennemgår det seneste års vigtige kendelser.

Spor 1
10:10

Pause med kaffe og te

Modul 1: Samarbejds- og kontraktformer

Spor 1
10:25

Tidlig inddragelse – juridiske fordele og faldgruber

Hvilke overvejelser bør bygherren, entreprenøren og rådgiver gøre sig forud for beslutning om evt. tidlig inddragelse af entreprenøren? Og hvilke forventninger og formål vil bygherre, entreprenør og rådgiver have til det tidlige samarbejde? Hvad er best practice nationalt og internationalt, og er best practice det samme i alle sager? Hvordan undgår man bedst at overkomplicere modellerne med transaktionsomkostninger og omfattende kontraktadministration til følge?
Oplægget belyser en række spændende spørgsmål og emner som modeller for tidlig inddragelse, kontraktformer, budgetsikkerhed, incitamenter.

Afsluttende spørgsmål og debat

Spor 1
12:30

Frokost

Modul 2: Forsikring og ansvar

Spor 1
13:30

Rådgiveransvar i byggeprojekter – overvejelser ved valg af forsikringsmodel

Afdækkes rådgiveransvaret i dit konkrete byggeprojekt mest optimalt på 1) de enkelte rådgiveres løbende ansvarsforsikringer, 2) en fælles projektansvarsforsikring for alle rådgivere eller 3) måske en kombination af de to i form af en fælles excesansvarsforsikring ovenpå de individuelle løbende rådgiveransvarsforsikringer? Svaret på spørgsmålet afhænger af den enkelte bygherres behov, det enkelte projekts karakteristika og den konkrete situation i øvrigt, herunder ønsker, muligheder og behov i forhold til f.eks. nøgleparametre så som præmie, dækninger og kontrakter. Hvad tilsiger markedssituationen? Muligheder?

Spor 1
14:15

CAR Insurance – særligt om dækning af skader ved udførelsesfejl

En entrepriseforsikring er traditionelt opbygget sådan, at den dækker alle skadesbegivenheder, som ikke er specifikt undtaget – deraf navnet ”all risks”. Men hvad gælder egentlig, når der opstår skader som følge af fejl og mangler ved projektering og udførelse? De seneste års praksis herunder introduktion af LEG3 i det danske marked og tolkningen af begrebet ”uforudset” har skabt tvivl og røre om dækningsomfanget. Oplægget tager temperaturen på aktuel praksis, og hvor den efterlader dækningen.

Spor 1
15:00

Pause med kaffe og te

Spor 1
15:15

Byggeri og produktansvar

Du får et skarpt indblik i muligheder og risiko for produktansvar inden for byggeriet, hvor styring og kontrol i form af kontrakter kan blive sat ud af spil. Samtidigt er der nye regler på vej i form af en ny produktansvarslov, der ændrer spillereglerne og dermed risikoen for visse typer af krav. Endeligt er samspillet med de forskellige forsikringsmuligheder i form af entrepriseforsikring og ansvarsforsikring under forandring.

Afsluttende spørgsmål og debat

Spor 1
16:00

Opsamling på dagen ved ordstyrerne

Spor 1
16:10

Netværksreception

Spor 1
17:00

Konferencens 1. dag slutter

TidspunktProgram - Dag 2
Spor 1
08:30

Velkommen til dag 2

Nyd en let morgenmad og en kop kaffe eller te.

Spor 1
09:00

Opsamling på dag 1 og introduktion af dagens program ved ordstyrerne

Modul 3: Claims management og bevissikring

Spor 1
09:10

Betydningen af reklamationsfristerne i AB 18

Spørgsmålet om reklamation er ofte et tvisttema i entreprisesager. Det gælder ikke mindst, når det kommer til entreprenørens ekstrakrav og tidskrav samt bygherrens mangelkrav. I dette oplæg fokuseres på konsekvenserne af en for sen reklamation i forhold til disse tre kravstyper.

Spor 1
09:55

Pause med kaffe og te

Spor 1
10:10

Syn og skøn anno 2026

Bevissikring og syn og skøn spiller ofte en afgørende rolle i sikring af krav i byggeriet. På dette oplæg dykkes der ned i nyeste praksis på området og emner så som:

  • Adcitation, procestilvarsling og intervention i syns- og skønssager
  • Hvornår anses noget som utilbørlig påvirkning – og snitfladen overfor ensidigt indhentede erklæringer
  • Stade- og hasteregistreringer af igangværende byggesager
  • Spørgsmål, der er for brede og for upræcise og derfor må afskæres
  • Spørgsmål, der forudsætter en bevisførelse og stillingtagen, som bør overlades til voldgiftsretten.
  • Forståelse af “Alment Teknisk fælleseje”
Spor 1
10:55

Pause med kaffe og te

Spor 1
11:10

Det gode syn og skøn – fra en skønsmands perspektiv

Oplægget gennemgår de sædvanlige processer i en skønssag set fra en skønsmands perspektiv:

  • Granskning af modtagne dokumenter
  • Estimat på omkostninger
  • Udmeldelse og forberedelse
  • Skønsforretningen, herunder præcisering, forevisning af forholdene og aftale af grundlag for vurderinger
  • Skønserklæringen
  • Afslutning

Afsluttende spørgsmål og debat

Spor 1
12:10

Frokost

Modul 4: Forsvar, digitalisering og bæredygtighed

Spor 1
13:10

Forsvarsbyggeri i juridisk kontekst

Der investeres i disse år massivt i forsvarsområdet – dette gælder også på byggeområdet, hvor der er behov for nye og flere faciliteter til forsvarets personel, ligesom der er behov for nye faciliteter til de mange nyindkøb af materiel, der foretages. Oplægget fokuserer på de særlige forhold, der kan gælde for bygge- og anlægsopgaver inden for forsvarets område.

Spor 1
13:55

Pause med kaffe og te

Spor 1
14:10

Fælles digitale spilleregler i offentlige anlægsprojekter

De største offentlige infrastrukturbygherrer har for nylig indledt et samarbejde med FRI, DI og Molio om udvikling og anvendelse af fælles digitale spilleregler for fremtidens anlægs- og infrastrukturprojekter med ambitionen om at reducere fejl og kompleksitet samt sikre bedre datakvalitet og vidensdeling. De nye digitale standarder bliver væsentlige at kende for alle aktører, som fremover involveres i anlægs- og infrastrukturprojekter i Danmark. Oplægsholderne sætter ord på, hvad bygherrerne får ud af samarbejdet, og hvad det kommer til at betyde i praksis for rådgivere og entreprenører i kommende projekter.

Spor 1
14:55

Pause med kaffe og te

Spor 1
15:10

Skærpede klimakrav og udbudsprocesser

Bygherrer stiller i stigende grad ambitiøse klimakrav til deres projekter, eksempelvis ved valg af den frivillige lavemissionsklasse i BR18. Det betyder færre leverandører at vælge imellem og en større risiko i forbindelse med udbud, konkurrence og prisdannelse. Som rådgiver og bygherrerådgiver for nogle af Danmarks største bygherreorganisationer deler Rob Marsh fra C.F. Møller Architects sine erfaringer med håndtering af lavemissionsklassen fra det indledende udbud af rådgiverydelser og frem til aflevering – med særlig fokus på udbudsprocessen og inddragelsen af entreprenørerfaringer.

Spor 1
15:50

Opsamling på konferencen ved ordstyrerne

Spor 1
16:00

Konferencen slutter

Videnspartner
Eventdetaljer
Samarbejdspartner
Advokaters obligatoriske efteruddannelse

13 lektioner

Kontakt

Program
Louise Starklint
louise.starklint@insightevents.dk
+45 4010 9042