DORA & AI regulering i den finansielle sektor

DORA & AI regulering i den finansielle sektor - konference - Insight Finance

Regulering • Implementering • Praktiske erfaringer

DORA & AI regulering i den finansielle sektor er konferencen for dig, der arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, risk, compliance, cybersikkerhed og jura i den finansielle sektor.

DORA er trådt ind i en ny fase, hvor fokus i stigende grad flytter sig fra implementering til den praktiske efterlevelse, risikostyring og myndighedernes tilsyn. Samtidig fylder AI stadig mere i de finansielle virksomheder og skaber nye muligheder – men også nye risici og krav til governance, kontrol og ansvar.

På konferencen den 25. februar 2027 stiller vi derfor skarpt på, hvordan finansielle virksomheder håndterer DORA og AI-regulering i praksis – og ikke mindst på de områder, hvor regulering, teknologi og risici mødes.

Du får blandt andet en aktuel status på DORA og tilsyn fra Finanstilsynet og indblik i de risici, der følger med anvendelsen af generativ AI i finansielle virksomheder. Vi ser nærmere på governance af AI-modeller og på samspillet mellem AI-risiko, operationel risiko og cybersikkerhed.

Samtidig går vi tættere på den praktiske AI governance: Hvordan omsætter man regulatoriske krav til politikker, processer og operationelle compliance-dokumenter? Hvordan arbejder man med AI-registre, klassifikation, risikovurderinger og konsekvensanalyser? Og hvordan skaber man et governance-setup, der fungerer i praksis på tværs af AI Act, DORA, GDPR og virksomhedens øvrige risikostyring?

Konferencen er praktisk orienteret og samler myndigheder, finansielle virksomheder og juridiske eksperter til en dag med konkrete erfaringer, faglig sparring og videndeling.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Få en aktuel status på DORA og Finanstilsynets tilsyn
  • Bliv klogere på DORA i praksis efter den første implementeringsfase
  • Få indsigt i risici ved anvendelsen af generativ AI i finansielle virksomheder
  • Bliv klogere på governance af AI-modeller
  • Forstå samspillet mellem AI-risiko, operationel risiko og cybersikkerhed
  • Få inspiration til opbygningen af et praktisk AI Governance-rammeværk
  • Bliv klogere på arbejdet med AI-registre, klassifikation og risikovurdering
  • Få perspektiver på konsekvensanalyser og håndtering af AI-risici
  • Forstå samspillet mellem AI Act, DORA og GDPR i den praktiske governance
  • Få indsigt i, hvordan den teknologiske udvikling påvirker cybertrusler, beredskab og risikostyring

Målgruppe for DORA & AI regulering i den finansielle sektor

Konferencen henvender sig til dig, der arbejder med DORA, compliance, risk management, AI governance, cybersikkerhed eller juridiske og regulatoriske problemstillinger i den finansielle sektor.
Det gælder blandt andet DORA-ansvarlige, compliance managers, risk managers, operational risk, IT risk og cyber risk, AI governance leads, AI risk managers, AI compliance, jurister med ansvar for AI-regulering, CRO- og compliancefunktioner, CISO’er, cybersecurity managers, ICT governance-ansvarlige, data protection officers og medarbejdere inden for Model Risk Management.

Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkommen på konferencen den 25. februar 2027.

Hvis du ønsker at deltage på andre finansielle events, så se alle vores finansielle konferencer her.

Del denne Event
Henrik Syskind Pedersen taler på konferencen DORA & AI regulering i den finansielle sektor - Insight Finance
Henrik Syskind Pedersen
Head of data protection & AI legal
Danske Bank
Jan Jans taler på konferencer hos Insight Finance
Jan Jans
Jurist, finansiel cybersikkerhed
Finanstilsynet
Jan Ussing Andersen er ordstyrer på konferencen DORA & AI regulering i den finansielle sektor - Insight Finance
Jan Ussing Andersen
Partner
Bech-Bruun
Jens Jakob Rasmussen taler på konferencen DORA & AI regulering i den finansielle sektor - Insight Finance
Jens Jakob Rasmussen
Head of AI model risk
Nordea
Nina Bech Damgaard Pedersen taler på konferencen DORA & AI regulering i den finansielle sektor - Insight Finance
Nina Bech Damgaard Pedersen
Senioradvokat
Bech-Bruun
Rasmus Strømsted taler på konferencen DORA & AI regulering i den finansielle sektor - Insight Finance
Rasmus Strømsted
Co-founder
Conformance

Priser

Early Bird!

Tilmelding senest 15. januar 2027

kr. 6.995,-

Tilmelding senest 12. februar 2027

kr. 7.995

Tilmelding efter 12. februar 2027

kr. 8.495

Du kan også tilmelde dig her: e-mail: info@insightevents.dk eller telefon: +45 35 25 35 45

Alle priser er ekskl. moms.

Du kan tilmelde dig direkte på hjemmesiden ved at klikke på ’Tilmelding og priser’ på arrangementets side: Du kan også sende e-mail til info@insightevents.dk eller ringe til os på telefon 35253545

Du får tilsendt en faktura og en ordrebekræftelse efter din tilmelding.

Er I flere interesserede fra samme virksomhed, der ønsker at deltage, så kontakt os for et godt tilbud: info@insightevents.dk eller på telefon: +4535253545.

Prisen inkluderer forplejning alle konferencedage (kaffe/te, frugt/kage og frokost).

Ja, du skal blot meddele det skriftligt til os via e-mail: info@insightevents.dk

Afbestilling skal ske skriftligt. Hvis du afbestiller op til 10 hverdage før afholdelsen, vil der blive opkrævet et gebyr på 10 %. Afbestiller du mindre end 10 hverdage før afholdelsen, opkræves 50 %. Hvis du afbestiller senere end 2 hverdage før afholdelsen, skal du betale den fulde pris. Er du selv forhindret i at deltage, har du også mulighed for at overdrage deltagelsen til en kollega.

Insight Events fralægger sig ansvaret for parkering og transport i forbindelse med arrangementet. Rejser du med offentlig transport anbefaler vi, at du planlægger og tjekker din rejse på rejseplanen.dk.

Er du leverandør af løsninger & serviceydelser og ønsker at høre om vores partnerskabsmuligheder, så kontakt Thomas Klindt på telefon 41951431 eller tk@insightevents.dk

Program
TidspunktProgram - Dag 1
Spor 1
08:30

Udlevering af navneskilte og deltagermateriale

Nyd en let morgenmad og en kop kaffe eller te, inden konferencen begynder.

Spor 1
09:00

Åbning af konferencen

Nina Meyer, program lead, Insight Events

Spor 1
09:05

Introduktion til dagens program ved ordstyreren

Ordstyrer Jan Ussing Andersen fra Bech-Bruun sætter scenen for dagen med fokus på de udfordringer, organisationer reelt står med.

Spor 1
09:15

Cybertruslen mod den finansielle sektor i en AI-verden

  • Hvordan udvikler cybertruslen mod den nordiske finanssektor sig?
  • Hvordan ændrer AI angribernes muligheder, hastighed og skala?
  • Hvilke angrebsformer og sårbarheder bør finansielle virksomheder især være opmærksomme på?
  • Hvad betyder udviklingen for virksomhedernes beredskab og operationelle robusthed?
  • Hvordan kan sektoren bruge threat intelligence og samarbejde til at stå stærkere?

 
TBA

Spor 1
10:00

Netværkspause med forfriskninger

Spor 1
10:25

Nyt fra Finanstilsynet – DORA, AI og cyberrisici

  • AI’s påvirkning af finanssektoren
  • AI er en systemisk finansiel risiko
  • AI påvirker finansielle markeder, vækst og beskæftigelse m.v.
  • Operationelle konsekvenser
  • Frontier AI modeller (FAIM) forstærker cybertruslerne
  • Agentic AI threats og agentic AI defense
  • AI stiller nye krav til risikostyring
Spor 1
11:15

Kort pause

Spor 1
11:25

AI og DORA: Indkøb, governance og risici

Nina Bech Damgaard Pedersen fra Bech-Bruun ser i sit oplæg på, hvordan finansielle virksomheder bør håndtere indkøb af AI-løsninger efter DORA, herunder i forhold til due diligence, risikovurdering og exit, samt hvordan AI påvirker risikobilledet for finansielle virksomheder.

Spor 1
12:10

Frokost og networking

Spor 1
13:10

Generativ AI i finansielle virksomheder – modelrisiko, governance og cybersikkerhed

Generativ AI åbner nye muligheder for effektivisering, innovation og bedre kundeoplevelser i den finansielle sektor. Samtidig medfører teknologien nye og komplekse risici – blandt andet knyttet til databeskyttelse, informationssikkerhed, modeladfærd, tredjepartsafhængigheder og manglende transparens.

Jens Jakob Rasmussen fra Nordea sætter fokus på, hvordan finansielle virksomheder kan etablere en robust governance omkring AI-modeller og sikre et klart ansvar på tværs af organisationen. Jens ser blandt andet på krav til risikovurdering, kontrol, dokumentation og løbende overvågning af modellerne.

Endelig belyser Jens samspillet mellem AI-risiko, operationel risiko og cybersikkerhed: Hvor passer AI-risici ind i de eksisterende risikorammer, og hvordan undgår man, at de behandles isoleret?

Du får perspektiver på, hvordan anvendelsen af generativ AI kan understøttes på en måde, der både fremmer innovation og beskytter virksomhedens kunder, data og kritiske funktioner.

Spor 1
13:55

Netværkspause med forfriskninger

Spor 1
14:20

Kritiske teknologiafhængigheder – koncentrationsrisiko og exit i praksis

Finansielle virksomheder er i stigende grad afhængige af et begrænset antal kritiske teknologi- og cloudleverandører. Det kan skabe koncentrationsrisici – og gøre det vanskeligt at skifte leverandør, hvis priser, vilkår eller geopolitiske forhold ændrer sig.

Rasmus Strømsted fra Conformance sætter fokus på, hvordan virksomheder kan få overblik over deres samlede afhængigheder og vurdere, om exitplanerne reelt kan gennemføres. Det gælder ikke mindst, når én hændelse rammer flere leverandører, og flere exitplaner skal gennemføres på samme tid. Rasmus Strømsted ser også på, hvordan DORAs krav til exitstrategier spiller sammen med virksomhedens operationelle robusthed.

Spor 1
15:00

Kort pause

Spor 1
15:05

AI governance i praksis hos en finansiel virksomhed

Bliv klogere på AI-register, ansvar/roller, klassifikation, risikovurdering, dokumentation, kontrol og løbende governance, når Danske Bank går på scenen med et spændende indlæg om AI governance i praksis i Danske Bank.

Spor 1
15:50

Opsummering på dagens punkter og learnings ved ordstyreren

Spor 1
16:10

Netværksreception

Insight Events byder på forfriskninger og muligheden for at fortsætte den gode dialog.

Spor 1
17:00

Tak for denne gang

Eventdetaljer
Partnere
Advokaters obligatoriske efteruddannelse

Konferencen opfylder kravene for advokaters obligatoriske efteruddannelse

Kontakt

Program
Nina Meyer
nm@insightevents.dk
+45 30553092

Partnerskab
Thomas Klindt
tk@insightevents.dk
+45 41951431