Hvad gør JN DATA for at komme foran hackerne og samtidig servicere 100 banker og 3 datacentraler på en måde, der passer til alle de forretningsgange og krav, som de ligger under? Mathias Rodenkam Mejborn er vice president cyber defence i JN DATA og er desuden taler på konferencen Cybersikkerhed i den finanselle sektor den 18. & 19. september. Her vil Mathias gøre dig klogere på, JN DATAs forretningsgange og krav. Mathias kommer desuden også kommer omkring arbejdet med sporing, hunts og proaktive tiltag på sikkerhedsområdet.
Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Mathias her.
Kan du kort fortælle om din karrierevej, og hvordan du arbejder med cybersikkerhed til daglig?
Jeg har lige siden jeg blev uddannet arbejdet i den finansielle sektor. Først 13 år i BEC hvor jeg begyndte som udvikler, og i 2011 fik jeg muligheden for at arbejde med IT-sikkerhed – et område, der altid har ligget mig meget nært. I BEC havde jeg en række forskellige roller, først som medarbejder og siden som afdelingsleder for cybersecurity. I alle årene arbejdede jeg tæt sammen med JN Data, så da jeg i 2021 fik muligheden for at blive Vice President for cyber defence-området i JN Data, var jeg ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige for mig. JN Data er en utrolig spændende virksomhed, der har rykket sig helt enormt meget på både compliance- og cyberfronten de seneste par år, og det er en virkelig spændende rejse at være med på.
Er der noget, som holder dig vågen om natten i forhold til cybersikkerhed i den finansielle sektor? Hvis ja, hvad kunne det være?
Jeg synes, vi lykkedes med mange ting, men der er også ting, der er udfordrende og cybersecurity er et område, der er i konstant forandring, og hvor man hele tiden skal være beredt – både i forhold til at opdage og reagere på trusler. Særligt samspillet mellem compliance og cyber security skal man være meget opmærksom på. Jeg føler, at vi i JN Data og hos vores kunder i en årrække har trænet og øvet os meget, og det betrygger mig i, at hvis en hændelse skulle opstå, så er vi godt klædt på til at håndtere den.
Hvordan holder du dig opdateret på de nyeste trusler og teknologier inden for cybersikkerhed?
Jeg har en teknisk baggrund, så det kommer meget naturligt til mig at være nysgerrig inden for både de aktuelle trusler, de metoder der anvendes, og på teknologien. Jeg synes, det er mindst lige så vigtigt at holde sig opdateret på de processer og nødvendige kompetencer, der kan være med til at beskytte os imod truslerne. Qua min rolle er jeg ikke altid så tæt på teknologien, som jeg har været, men vi har i cyber defence-området i JN Data heldigvis en lang række af dygtige ledere og medarbejdere, som jeg læner mig op ad.
Hvordan arbejder I med sporing, hunts og proaktive tiltag på sikkerhedsområdet i JN DATA?
Nu vil jeg helst ikke afsløre for meget i forhold til mit oplæg på konferencen, men jeg kan afsløre, at det er noget, vi investerer ret massivt i.
Kan du løfte sløret for nogle af de metoder I gør brug af for at komme foran hackerne?
Ja, hvis man kommer og hører mit indlæg på konferencen, vil man helt sikkert få lidt mere indsigt i den del.
Hvad tror du fremtiden byder på inden for cybersikkerhed i den finansielle sektor?
Når man arbejder med cybersecurity, er det en del af gamet, at det er en omskiftelig verden, der hurtigt kan medføre et behov for et øget eller ændret fokus. Min erfaring siger mig derfor, at man skal være lidt påpasselig med at forudsige fremtiden – i hvert fald på lidt længere sigt. Den finansielle sektor er en forholdsvis reguleret branche, der er i mange år, har haft et stort fokus på cybersikkerhed. Et fokus, der kun er steget de seneste år i takt med udviklingen i trusselsbilledet. Jeg tror, vi i fremtiden kommer til at have endnu mere fokus på at ensrette og simplificere vores infrastruktur og måden, hvorpå vi arbejder med cybersikkerhed. Det er nok noget af det, jeg har mest fokus på, da jeg tror det vil kunne løfte os meget mere end enkelte teknologier og produkter kan.
Vil du høre mere fra Mathias Rodenkam Mejborn?
På konferencen Cybersikkerhed i den finansielle sektor den 18. & 19. september kan du høre mere om de proaktive tiltag, JN DATA har gjort på sikkerhedsområdet såsom sporing og hunts. Vil du høre mere? Læs mere om konferencen og tilmeld dig i dag.