I hvilken retning går udbudsreglerne, og hvad er tendenserne for udbudsretten på henholdsvis EU-plan og nationalt? På Udbudskonferencen den 31. maj og 1. juni kan du høre et spændende indlæg med Carina Risvig Hamer, professor i udbudsret, Københavns Universitet, der sætter fokus på en række aktuelle problemstillinger og tendenser. Derudover vil Carina se nærmere på, hvad fremtiden bringer for udbudsretten.
Læs et interview med Carina her.
Hvordan er din baggrund og professionelle erfaring med Udbudsretten?
Jeg har arbejdet med udbudsret siden 2006, hvor jeg blev ansat ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her var jeg blandt andet med til at forhandle de gældende udbudsdirektiver. I dag er jeg professor i udbudsret ved det Juridiske Fakultet i København, hvor jeg blandt andet underviser og forsker i udbudsret. For tiden er jeg forskningsleder for en række forskningsprojekter, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond om indkøbscentraler, rammeaftaler, grønne udbud og mere.
Hvad er de største udfordringer inden for udbudsretten i dine øjne?
Udbudsrettens største udfordring har nok altid været, at der er begrænset mulighed for at foretage ændringer både i udbudsmaterialet og kontrakterne. Det betyder, at en stor del af arbejdet med offentlige kontrakter ligger i forberedelsen af et udbud, og at ordregivere skal forsøge at tænke mange mulige scenarier ind før et udbud igangsættes. De begrænsede muligheder – ofte omtalt som manglende fleksibilitet – har en naturlig begrundelse i reglernes formål om at skabe lige vilkår for virksomheder og balancen mellem dette hensyn og fleksibilitet kan være svær. Med den stigende brug af forskellige nye teknologier, og et større ønske om at sætte fokus på det grønne, er den manglende fleksibilitet i reglerne ikke blevet mindre. Endelig ser vi, at udbudsreglerne de seneste år har fået større fokus fra politisk side, hvilket ikke gør det nemmere at navigere i, når nye hensyn og ønsker skal inddrages i de offentlige indkøb.
Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud på det udbudsretlige område om 5-10 år?
Udbudsreglerne er så småt på vej til at gå fra procedureregler om, hvordan det offentlige køber ind, til også at have fokus på, hvad det offentlige køber (grønne og sociale hensyn). Siden 2016, hvor vi i Danmark fik den første udbudslov, er der kommet større politisk fokus herhjemme på, at der kan skabes nationale særregler. Det tror jeg vil stige i fremtiden, og stiller derfor større krav til de offentlige indkøbere, der skal navigere i at reglerne skifter oftere. Der er således også behov for uddannelse – både omkring regler og om tiltag, der kan skabe større fokus på klima og sociale hensyn.
Hvilke muligheder, som ikke eksisterer i dag, håber du bliver muligt?
Jeg så gerne, at klagesystemet på udbudsområdet fik et eftersyn. Særligt for de situationer hvor der foretages direkte tildelinger uden udbud. Her kunne det være hensigtsmæssigt at overveje, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle føre flere sager, eller at virksomheder kunne klage uden gebyr og advokater, så der kom større fokus på de alvorlige overtrædelser af udbudsreglerne. Modsat kunne kortere klagefrister over f.eks. udbudsmateriale, valg af procedurer og så videre føre til, at der blev klaget mindre over formalistiske fejl i udbud.
Hvad taler du om på Udbudskonferencen, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?
Jeg taler om i hvilken retning udbudsreglerne er på vej hen, og hvad tendenserne er på henholdsvis EU-plan og nationalt. Jeg vil særligt fokusere på en række aktuelle problemstillinger og tendenser, herunder de politiske ønsker til offentlige kontrakter, og der vil blive set nærmere på, hvad fremtiden bringer for udbudsretten.
Vil du gerne høre mere fra Carina Hamer?
På Udbudskonferencen kan du høre Carina om trends og tendenser i udbudsretten både nationalt og på EU-plan. Carina kommer også omkring en række aktuelle problemstillinger og tendenser. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
