Slip naiv tro på at ESG er bæredygtigt

Steen thomsen om esg

ESG er et mudret begreb, der giver rige muligheder for greenwashing. Objektive mål vil bringe troværdigheden tilbage. Glæd dig til et spændende indlæg med Steen Thomsen, der er professor i center for corporate governance på CBS, når han går på scenen på årets netværkskonference Liv & Pension den 13. & 14. september.

Inden konferencen kan du læse et interview med Steen Thomsen her.

Hvordan er din baggrund og professionelle erfaring med liv- og pensionsbranchen?

Bortset fra en kort periode i det hedengangne Baltica, har jeg kun erfaring som forsker og underviser. Jeg underviser blandt andet af og til bestyrelser i pension- og forsikringsbranchen.

Hvad har de største udfordringer været det seneste års tid inden for liv og pension? Og hvorfor?

Det er klart, at ustabile finansmarkeder og inflation er en udfordring for liv-og pensionsbranchen. Derudover er der også hele den grønne omstilling, som fylder meget i branchen.

Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud for liv og pension det næste års tid. Tror du markedet er blevet mere stabilt?

Det ved jeg ikke. Jeg tror desværre, usikkerheden er et vilkår i dag.

Hvad glæder du dig til på konferencen? 

Jeg glæder mig til at skabe en debat om ESG, der for mange betyder det samme som bæredygtig.
Det tror jeg desværre er forkert, og det glæder jeg mig til at udfolde på konferencen sammen med deltagerne.  

Hvad taler du om på konferencen Liv & Pension, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?

Jeg taler netop om ESG, og hvordan man kan gøre det bedre ved at fokusere på, hvad selskaberne
faktisk gør med hensyn til CO2, arbejdsskader og andre forhold, der betyder noget.

Andet du vil fremhæve til emnet eller konferencen?

Ja, den grønne omstilling er et Marathon, ikke et sprint, og derfor må vi væbne os med tålmodighed,
hvis vi skal undgå flaskehalse og forsyningsproblemer, som vi har set efter Ruslands invasion af Ukraine.

Vil du gerne høre mere fra Steen Thomsen og hans syn på ESG?

På netværkskonferencen Liv og Pension den 13. & 14. september kan du høre et spændende indlæg fra Steen Thomsen med overskriften ” Slip naiv tro på at ESG er bæredygtigt ”. Han kommer blandt andet omkring hvorfor ESG måske ikke er så bæredygtigt som man kunne antage. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Del dette Indlæg