På Udbudskonferencen den 5. & 6. oktober kan du blandt andet opleve Martin Stæhr, der er partner og advokat i Stæhr Schütze Ingemann Advokatanpartsselskab. På konferencen deler han blandt andet ud af, hvordan man som ordregiver kan skabe (yderligere) fleksibilitet efter rammeaftalen er udbudt.
Læs et spændende interview med Martin her.
Hvordan er din baggrund og professionelle erfaring med Udbudsretten?
Jeg har i hele min professionelle karriere arbejdet specialiseret med udbudsretten. Først som advokatfuldmægtig og advokat hos advokatfirmaet Horten. Sidenhen og i dag som advokat og partner hos advokatfirmaet Stæhr Schütze Ingemann, hvor vi hver eneste dag leverer specialiseret udbudsretlig rådgivning til offentlige ordregivere og private virksomheder. Jeg har særligt stor erfaring med at føre udbudsretlige tvistsager, herunder ved Klagenævnet for Udbud og domstolene.
Hvad er de største udfordringer inden for udbudsretten i dine øjne?
Jeg oplever desværre, at det er nødvendigt at annullere alt for mange udbud langt henne i processen, hvor der allerede er anvendt betydelige ressourcer på såvel ordregiverside som tilbudsgiverside. Meget ofte er det nødvendigt at annullere udbuddene, fordi det viser sig nødvendigt at foretage ændringer af nogle mindstekrav i udbuddet, hvilket som det klare udgangspunkt nødvendiggør en ny udbudsproces. Her må man nok bare erkende, at udbudsreglerne er ret rigide og uden plads til den store fleksibilitet og pragmatisme. Her så jeg gerne, at man på et tidspunkt satte sig ned på lovgiverside og udtænkte nogle løsninger, der kunne udvide mulighederne for at nå i mål med et udbud, også selv om der er behov for at foretage ændringer af udbuddets mindstekrav.
Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud på det udbudsretlige område om 5-10 år?
Der er ingen tvivl om, at der vil komme endnu mere fokus på at kunne inddrage sociale og miljømæssige hensyn i udbudsprocesserne.De nuværende udbudsregler giver fortsat visse udfordringer i forhold til at kunne honorere de virksomheder, der på det generelle plan agerer socialt og bæredygtigt. Her forventer jeg, at EU-lovgiver næste gang, der skal udformes nye udbudsdirektiver, vil sørge for, at det bliver meget nemmere for ordregivere at gøre bæredygtighed og social ansvarlighed til en væsentlig del af udbudsprocessen.
Og så er der nok ikke nogen tvivl om, at udbudsprocesserne vil blive gjort endnu mere automatiserede og strømlinede. Nu fik vi ved sidste revision af udbudsdirektiverne og indførslen af udbudsloven opstillet krav om, at alle EU-udbudsprocesserne skal gennemføres i digitale udbudssystemer, og at evalueringsmodellen skal offentliggøres på forhånd. Det er formentlig blot de første steps i retning af en udbudsretlig hverdag, hvor det er elektroniske systemer, der medvirker til at afgøre, hvilken tilbudsgiver der skal have tildelt en udbudt kontrakt.
Hvilke muligheder som ikke eksisterer i dag, håber du bliver muligt?
Jeg så gerne, at det i endnu videre udstrækning blev muligt at gennemføre udbud med forhandling. Jeg oplever desværre, at usikkerhed omkring fortolkningen af reglerne om udbud med forhandling begrænser en del ordregivere i at udnytte udbudsproceduren. Mine egne er erfaringer med udbudsprocesproceduren er lutter positive, men den bliver desværre brugt for lidt.
Og ja så så jeg gerne, at udbudsreglerne i højere grad gjorde det muligt at udelukke og se bort fra virksomheder, der ikke udviser samfundssind og handler på en måde, der viser, at de ikke er værdige til at indgå kontrakter med offentlige ordregivere. Jeg oplever desværre, at de nuværende regler om udelukkelse er alt for snørklede og i princippet altid giver virksomheder, der har handlet lovstridigt og åbenlyst uhæderligt mulighed for at bringe sig i spil til de offentlige kontrakter via lidt smart skrivebordsarbejde.
Hvad taler du om på Udbudskonferencen, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?
Jeg skal tale om tildelinger på rammeaftaler, hvilket er et emne, som jeg har stiftet nært bekendtskab med i forbindelse med en række klagesager, som jeg har ført ved Klagenævnet for Udbud i den senere tid.
Det er mit håb, at mit indlæg kan give deltagerne nogle relevante inputs til, hvordan man kan udforme lovlige tildelingsmodeller på rammeaftaler og samtidig give sig selv den fleksibilitet, der er nødvendig, når man indgår en rammeaftale, der løber over flere år, og hvor den ordregivende myndigheds behov løbende ændrer sig.
Faktisk behøver rammeaftaler ikke at være så stationære og totalt forudsigelige, som jeg oplever, at mange ordregivere går og tror. Mange ordregivere vælger i disse tider at rette blikket mod dynamiske indkøbssystemer i stedet for rammeaftaler, men i mange tilfælde er det efter min opfattelse stadig rammeaftalen, der giver ordregiver den mest optimale og mindst ressourcetunge løsning.
Hvad er dine egne forventninger til konferencen?
Jeg glæder mig meget! Min debut på Udbudskonferencen ligger efterhånden rigtig mange år tilbage, og jeg nyder altid at være omgivet af andre udbudsnørder som jeg selv i de to dage konferencen varer.
En af de store værdier ved Udbudskonferencen er, at man formår at samle talere, der kommer fra mange forskellige steder og ikke nødvendigvis har de samme tilgange til den udbudsretlige virkelighed. Jeg ser meget frem til at få nye impulser fra de andre talere, og så glæder jeg mig selvfølgelig også rigtig meget til de faglige hyggesnakke med deltagerne i pauserne og ved frokosten.
Vil du gerne høre mere fra Martin om det udfordrende udbudsretlige område?
På udbudskonferencen den 5. og 6. oktober deler Martin ud af sine erfaringer om tildeling på rammeaftaler. Du kan læse mere om konferencen her og tilmelde dig her.
