Årets vigtige konference om bæredygtighed

Af Astrid Thomas fra Astrid Thomas Consulting ApS

Den 5. november holder Insight Events årets vigtige konference om bæredygtighed i den finansielle sektor. Jeg har lige som de foregående år fornøjelsen af at være ordstyrer og har været med til at sammensætte et program med relevante og aktuelle emner og spændende indlægsholdere.  

Det bliver en god blanding af indlæg med helikopterperspektiv og overblik, og indlæg, der dykker mere ned i det praktiske og operationelle.

Vi starter med Finanstilsynet, som selvfølgelig går meget ind i Finanstilsynspraksis. Derefter får vi et indlæg med en decideret status på bæredygtighedsreguleringen, bl.a. CSRD, data, dobbelt-væsentlighed, revision, CSDD m.v. Så får vi et indlæg med afsæt i forsikringsbranchen, både strategisk og operationelt. Det følges op af et indlæg fra leverandørsiden, med krav og samspil til og mellem produktleverandører og produktdistributører. Så går vi for alvor ned i maskinrummet med et indlæg om kredit i relation til bæredygtighed, og samspillet mellem kredit og forretningen. Og fortsætter med et aktuelt og praktisk indlæg om CSRD og implementering lige nu, løsninger, dilemmaer og udfordringer. Dagen afsluttes lidt mere i helikopteren med ”doughnut”-modellen og vigtige og svære valg i forhold til den grønne omstilling. 

Jeg glæder mig til at blive klogere og erfaringsudveksle i selskab med dygtige engagerede kolleger fra forskellige aktører i den finansielle sektor.

Var du med sidste år, kan du glæde dig til endnu en målrettet dag sammen med dygtige indlægsholdere og andre praktikere, som dig selv. Og lige som sidste år bliver der plads til diskussion og erfaringsudveksling.

Du får et stort udbytte af og inspiration i at høre, hvordan andre arbejder med bæredygtighed, og hvad der fylder lige nu.

Som både genganger eller nytilkommen kan du se frem til en spændende dag.

Du kan se hele programmet her.

Ses vi?