Klagenævnsproces vs. domstolsproces

Klagenævnsproces

Jakob Ebbensgaard er formand for Klagenævnet for Udbud og på Udbudskonferencen den 29. & 30. maj kan du høre et spændende indlæg med Jakob om Klagenævnsprocessen og domstolsprocessen og hvad er lighederne og forskellen mellem de to. Derudover kommer Jakob også omkring sagens tilrettelæggelse, beviser, bevisvurderinger, prøvelse og prøvelse af skøn.

Inden konferencen kan du læse et spændende interview med Jakob her.

Hvordan er din baggrund og professionelle erfaring med udbudsretten? 

Jeg er udnævnt landsdommer. Jeg har været en del af formandskabet i Klagenævnet for Udbud siden 2020, som formand for nævnet siden august 2022.

Hvad er de største udfordringer inden for udbudsretten i dine øjne?

Den Europæiske Revisionsret udkom sidste år med en særberetning om offentlige udbud i EU. Rapporten viste, at der – målt på nøgleindikatorer – i de seneste ti år havde været mindre konkurrence i EU. Danmark var et af de lande, der ifølge nøgletallene havde bevæget sig i den forkerte retning. Det vil være en stor udfordring for aktørerne inden for udbudsretten, navnlig på ordregiversiden, at vende den udvikling.

Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud på det udbudsretlige område om 5-10 år? 

Det er jo et meget bredt spørgsmål. Fra hvor jeg ser det, tror jeg, at vi fortsat vil se en række spændende og interessante afgørelser, der vil være med til at fastlægge den udbudsretlige praksis – både fra klagenævnet og fra domstolene.

Hvilke muligheder som ikke eksisterer i dag, håber du bliver muligt i fremtiden? 

I klagenævnet ser vi på de konkrete sager og spørgsmål, som bliver indbragt for os. Vi er derfor altid lidt tilbageskuende. Så at udtrykke ønsker og håb for fremtiden vil jeg overlade til andre.

Hvad taler du om på Udbudskonferencen, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det? 

Jeg taler om, hvordan klagenævnet behandler de klagesager, der bliver indbragt for nævnet og sammenligner det blandt andet med den måde, domstolene behandler sager. Jeg håber, at deltagerne får indsigt i klagenævnsprocessen, herunder hvordan man fører en klagesag for nævnet.

Hvad er dine egne forventninger til konferencen?

Jeg forventer at høre om, hvad der aktuelt rører sig inden for udbudsretten. Og forhåbentlig få udvidet horisonten og blive klogere.

Vil du gerne høre mere fra Jakob Ebbensgaard?

Udbudskonferencen den 29. & 30. maj kan du høre et spændende indlæg med Jakob Ebbensgaard om Klagenævnsproces og hvordan de blandt andet behandler de klagesager, der bliver indbragt. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.