
– Et sjældent indblik i, hvordan hvidvask faktisk foregår – og hvorfor kontrollerne ofte ikke slår til
Hvordan kan det være, at milliarder stadig finder vej gennem det finansielle system – selv med massive investeringer i compliance, overvågning og teknologi? Det spørgsmål er udgangspunktet for et af de mest opsigtsvækkende indlæg på årets konference Hvidvask & Terrorfinansiering den 20.–21. oktober 2026. Her kan du opleve en tidligere hvidvasker fortælle, hvordan systemerne reelt bliver udnyttet – og hvor de typisk bryder sammen i praksis.
Et indblik fra den anden side af systemet
I mange år var Wael en del af maskinrummet bag hvidvask af milliardbeløb for kriminelle netværk og erhvervsfolk. Han fungerede som bindeled mellem den kriminelle underverden og den “pæne” del af samfundet – en konstruktion, som mange vil genkende fra sager og dokumentarer som Den Sorte Svane. I dag står han på den anden side. Hans fokus er ikke at fortælle en dramatisk historie, men at give finanssektoren en reel forståelse af, hvor og hvordan systemerne bliver udnyttet.
Hvorfor det stadig lykkes
Ifølge Hvidvasksekretariatet blev der i 2024 hvidvasket omkring 100 mia. kr. i Danmark. Det understreger en central pointe: Teknologi kan identificere mønstre. Men uden indsigt i adfærd, incitamenter og strukturelle svagheder bliver systemerne fortsat udnyttet. Og ofte er pengene væk, længe før alarmklokkerne ringer.
Det får du konkret indsigt i
- hvordan hvidvask struktureres i praksis – herunder brugen af fakturafabrikker
- hvor i processerne kontrollen typisk fejler
- hvorfor traditionelle overvågningsmekanismer kommer for sent
- og hvilken rolle “pengemanden” spiller i kæden
Indlægget er relevant for alle, der arbejder med eller har ansvar for hvidvaskområdet. Konferencen Hvidvask & Terrorfinansiering samler branchen om de udfordringer, der fylder lige nu: regulering, tilsyn, teknologi og implementering i praksis.
Vær med den 21. & 22. oktober på konferencen og hør erfaringer fra den anden side. Læs mere om konferencen og tilmeld dig i dag.





