
Michael Rehling, der er advokat, certificeret IT-advokat og partner i DAHL Advokatpartnerselskab er både ordstyrer og oplægsholder på konferencen IT-Kontrakter i Norden den 5. oktober. I sit indlæg kommer han blandt andet omkring det norske marked for IT-ydelser og nogle af de muligheder, det norske marked gemmer på for danske IT-leverandører.
Du kan læse et spændende interview med Michael her.
Hvad er din baggrund og professionelle erfaring med nordiske IT-Kontrakter? og hvordan arbejder du med det til daglig?
Jeg har i en del år arbejdet med specialet IT-kontraktret. Med årene har det givet en bred kontakt til en række leverandører fra iværksættere til større udenlandske leverandører. Med den udvikling som digitaliseringen har givet har leverandørerne også åbnet perspektivet mod udlandet og ikke mindst vores nordiske nabolande. For mig har det været naturligt at følge leverandørerne på rejsen over landegrænserne i Norden.
Det er også almindeligt anerkendt, at vi i Norden har mange fælles træk i de juridiske discipliner, at man med stor fornøjelse kan søge inspiration og viden i det nordiske marked og blandt nordiske kolleger.
Hvorfor mener du konferencen er relevant?
Som følge af de mange fælles nordiske træk er retspraksis og diskussioner interessante på danske forhold, og for dem som bevæger sig ud på det nordiske marked, er der meget viden at hente.
Hvilken værdi giver det dig at deltage på konferencen?
Det giver mig mulighed for at søge aktuel viden om, hvad der foregår i hele norden og samtidig udvider det mit nordiske netværk.
Hvad ser du som de største udfordringer inden for det IT-kontraktretslige område lige nu – særligt med fokus på norden?
Det er en udfordring at den særlige tid, vi lever i, har indflydelse på projekterne. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at vi kommer til at se flere tvister og dermed flere retssager eller i det mindste flere forligsforhandlinger
Hvis du skulle give et bud på temaer til konferencen IT Kontrakter i Norden om 5 år, hvad ville disse så være?
Jeg tænker, at vi kommer til at tale om hvordan virksomhedernes compliancekrav bliver afspejlet i kontrakterne og hvordan man som leverandør skal forholde sig. IT-sikkerhed bliver et stort tema.
Hvad håber du på, at deltagerne får ud af at deltage på IT-Kontrakter i Norden?
At de på individuelt niveau opnår viden som de kan tage med hjem til sine virksomheder, og at deltagerne får udvidet sine relationer og netværk i det Norden.
Vil du gerne høre mere fra Michael Rehling?
På konferencen IT-Kontrakter i Norden den 5. oktober kan du høre et spændende indlæg med Michael om mulighederne for leverandøren i norske kontrakter. Derudover er Michael også ordstyrer på konferencen. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.





