IT-kontrakter

Nyd også en let morgenmad, kaffe og te inden konferencens start.

Louise Starklint, senior program manager, Insight Events

Hvilke IT-retlige nyheder og afgørelser fra det seneste år skal du være særligt opmærksom på?
Professor, dr.jur. Henrik Udsen gennemgår den væsentligste udvikling inden for IT-retten og IT-kontraktretten med analyser af relevant domspraksis fra både Danmark og udlandet og giver dig et overblik over det seneste års væsentligste IT-retlige nyheder.

Med afsæt i norsk domspraksis, som professor, dr.jur. Henrik Udsen har præsenteret, dykker Kim G. Hansen ned i de juridiske og praktiske aspekter, der har betydning for retsudviklingen i Norden.

• Btec AS mod Nordlo Haugesund AS
  Et omfattende hackerangreb førte til tab af kundedata hos en leverandør. Sagen rejste spørgsmål om, hvem der bærer risikoen ved cyberangreb, hvordan force majeure-klausuler anvendes, og hvilken betydning leverandørens standardvilkår kan få. Sagen stiller også skarpt på leverandørens sikkerhedsforpligtelser og kundens mulighed for at opnå erstatning ved datatab.

Ny regulering, nye krav, ny udvikling – opdateret standard til tiden – Anni Noes Westergaard præsenterer den nye version med fokus på de seneste opdaterede temaer.

D17 er en af de mest anvendte standardkontrakter til IT-drift og -services i Danmark – og nu er version 7 klar. Med voksende fokus på data, blandt andet som følge af AI og den geopolitiske situation, har arbejdsgruppen bag D17 gennemført en omfattende opdatering af kontrakten. Formålet: At sikre, at D17 også fremadrettet er et robust og tidssvarende værktøj – for både kunder og leverandører.

Anni Noes Westergaard præsenterer de væsentligste ændringer i D17 version 7. Anni vil også give indblik i de overvejelser, der ligger bag ændringerne – og hvordan kontrakten nu bedre understøtter komplekse leverancemodeller.

Indlægget er relevant for dig, der er indkøber, jurister, compliance-ansvarlige og leverandører, der arbejder med IT-kontrakter inden for drift, infrastruktur og managed services.

Det cybersikkerhedsmæssige risikolandskab ændrer sig meget hurtigt. Sårbarhederne eksisterede allerede, men udviklingen har gjort det muligt at identificere dem med en hastighed og i en skala, som virksomheder traditionelt ikke har været indrettet til at håndtere. Dette kan både udnyttes defensivt og offensivt. Juridiske standarder og kontrakter er endnu ikke fuldt tilpasset udviklingen. For IT-leverandører opstår den væsentligste risiko derfor i spændet mellem den teknologiske udvikling og de eksisterende krav til sikkerhed, reaktionstid og ansvar.

Standardiserede IT-kontrakter som D17 og K04 stiller krav om tidssvarende og løbende beskyttelse mod hacking, overholdelse af god IT-skik og løbende afhjælpning af sikkerhedshændelser. AI kan skærpe forventningerne til, hvor hurtigt leverandøren skal opdage, analysere og rette sårbarheder. En langsom eller utilstrækkelig reaktion kan derfor medføre, at leverancen anses for mangelfuld. Det kan øge risikoen for kontraktbrud, bod og erstatningskrav. ”God IT-skik” kan dermed blive vurderet mod et højere sikkerheds- og modenhedsniveau.

Debatten stiller skarpt på en række centrale juridiske problemstillinger, der udspringer af den seneste domspraksis, og som har betydning for både IT-leverandører og kunder. Det drejer sig både om forhold, der ofte undervurderes ved aftaleindgåelsen, og om nye forhold, der opstår, når markedet, teknologien eller verdenssituationen ændrer sig.

Emnerne introduceres gennem korte oplæg på cirka 15 minutter, hvorefter der åbnes for diskussion i plenum.

Michael Rehling, advokat (H), certificeret IT-advokat, partner, HortenDahl Advokatpartnerselskab, introducerer debatten og er ordstyrer.

Vi kender traditionelle reguleringer om rettigheder – herunder begreber som ophavsret og brugsret i flere varianter. Men egner disse begreber sig i denne nye AI verden, når ingen maskine kan have ophavsretten. Man bør overveje, hvad der gælder, når kontrakten er tavs, og i hvilket omfang man i det hele taget kan regulere dette i kontrakterne.

Spørgsmål til diskussion:

• Hvem kan have retten til ”output” i AI løsninger?
• Hvem bør have retten?
• Kan man anvende traditionelle begreber som ophavsret og brugsret og måske ovenikøbet særlige udvidet brugsrettigheder til at tilgodese såvel kunde- som leverandørsiden?
• Er der forskel på offentlige og private kunder, der bør tages højde for i denne forbindelse?
• Kræver den nye verdensorden, at vi gentænker de juridiske begreber, der anvendes i kontraktarbejdet?

Udviklingen hverken kan eller bør næppe standses. Men hvilke overvejelser bør man gøre sig, inden man blot anvender AI, og hvilke forpligtelser følger med. Vi ved godt, at alle anvender AI i form af prompts, tools eller færdige AI-løsninger. Men det er et eksplosivt marked, hvor ikke alle anvender den fornødne tid til at forholde sig til forpligtelser, licenser med mere. Men hvad kan man egentlig gøre, og hvad bør man gøre i kontrakterne.

Spørgsmål til diskussion:

• Skal man som Leverandøren spørge kunden om, i hvilket omfang man anvender AI?
• Er kunden forpligtet til at oplyse herom?
• Skal man som Kunde spørge Leverandøren om, i hvilket omfang man anvender AI?
• Er Leverandøren forpligtet til at oplyse herom?
• Hvad er konsekvensen ved mangelfulde eller urigtige oplysninger?
• Hvad skal vi skrive i kontrakterne, og kan man i det hele taget flytte på ansvaret og måske endda opnå ansvarsfrihed?

Grænserne for, hvad man kan håndtere, er rykket voldsomt med AI. Men har det også ændret på vores sædvanlige opfattelse af, hvilke forpligtelser og rettigheder man som henholdsvis leverandør og kunde kan gøre krav på. Hvis dette er tilfældet, bør vi så ikke regulere de ”nye” grænser i kontrakterne?

Spørgsmål til diskussion:

• Kan man stille krav om, at en Leverandør anvender AI for at opnå bedre effektivitet eller hastighed?
• Stiller en øget effektivisering eller hastighed krav om mindre ansvar eller endnu højere grad af kvalitet?
• Påvirker dette de almindelige juridiske vurderinger af, om der er mangler, forsinkelse eller misligholdelse?
• Hvilken betydning har AI for almindelig god IT-skik?
• Hvordan regulerer vi det i kontrakterne?

Vi er fortrolige med de gængse betalingsmodeller som fast pris, estimat med loft, almindelige estimater, timepriser uden estimat og forskellige typer for ”shared risk” modeller. Men hvordan forholder vi os til betaling i Token? Det bør dog overvejes, om man ikke er nødt til at gentænke betalingsmodellerne og omfavne det mere forbrugsbaserede

Spørgsmål til diskussion:

• Er timepriserne på vej ud?
• Kan man forestille sig betaling baseret på hastighed?
• Kan man forestille sig betaling baseret på kvalitet?
• Hvem skal tage risikoen for det øgede forbrug?
• Kan man regulere dette i kontrakterne?
• Kan man lade være med at regulere det?

Tid til at vende dagens indtryk. Til dem, der har lyst, vil der være mulighed for at fortsætte snakken om dagens temaer eller netværke med gode kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.