På konferencen Hvidvask den 12. & 13. oktober holder Andreas Håkan-Donaldson, der er specialkonsulent i Økonomisk Kriminalitet i Københavns Vestegns Politi et indlæg om, hvordan Politiet håndterer og behandler hvidvaskindberetninger.
Læs et spændende interview med Andreas her.
Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med bekæmpelse af hvidvask til daglig?
Jeg er politiuddannet med en HD(R) fra CBS, og har siddet med efterforskning af økonomisk kriminalitet siden 2016. Jeg er kredsansvarlig for hvidvaskområdet i Københavns Vestegns Politi. Det vil sige, at jeg modtager og visiterer de over 200 hvidvaskefterretninger der hvert år fordeles til Københavns Vestegns Politi fra hvidvasksekretariatet. I 99% procent af tilfældene er der tale om indberetninger fra pengeinstitutter.
I min visitering vurderer jeg, om der skal startes en efterforskning op på baggrund af efterretningen, og om der eventuelt skal ske beslaglæggelse af indestående midler fra den indberettede konto. I langt de fleste tilfælde står jeg også for den efterfølgende efterforskning.
Hvad er de største udfordringer i forhold til hvidvask i dine øjne?
Den største udfordring set med mine politiøjne, er de kriminelles rekruttering af muldyr, som den organiserede kriminalitet er så afhængige af. På trods af mange forebyggende indsatser, så er brug af muldyr til stede i stort set alle sager om økonomisk kriminalitet.
Hvidvaskparagraffens (§290a) har eksistens i 4 år, men der er ikke mange muldyrssager der ender i retten, og derfor er der kun begrænset praksis på område. Nogle politikredse udsteder bøder, og i andre kredse skal muldyret havde deltaget i flere transaktioner over en periode før, at det overvejes om der skal rejses tiltale. De mange påtaleopgivelser der er lavet de seneste år, må også være kendt i det kriminelle miljø, hvilke kan være medvirken til, at det fortsat er nemt at rekruttere muldyr.
Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud for hvidvask de næste 5-10 år?
Så længe vi har et offentligt system der i høj grad er baseret på tillid, så tror jeg vi fortsat vil se en stigende tendens til at den organiserede kriminalitet vil flytte deres fokus hen imod at svindelstaten i form af skatte- og momssvig og eventuelt med fremtidige hjælpepakker. I den efterfølgende hvidvask forventer jeg stadigvæk at se fakturafabrikker og udlandstransaktioner.
Jeg har også en forventning om at vi inden for de næste 5-10 år vil se på en revideret hvidvaskparagraf, som vil være mere målrettet mod muldyr. De kriminelle er så afhængig af at have muldyr til at modtage udbyttet fra svindel, hvorfor det ikke kan være tilfredsstillende for nogen parter, at mange sager bliver opgivet.
Hvad taler du om på Hvidvaskkonferencen, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?
Jeg vil tale om hverdagen med behandlingen af hvidvasksager i Københavns Vestegns Politi. Mit oplæg vil primært fokusere på behandlingen af de hvidvaskindberetninger vi modtager for pengeinstitutterne. Jeg vil fortælle om hvilke indberetninger vi modtager i kredsen, samt hvordan vi benytter dem i efterforskningen.
Som politikreds er vi en slutbruger af de hvidvaskindberetninger der laves i pengeinstitutterne. Jeg håber derfor, mit oplæg kan give deltagerne en indsigt i, hvad og hvordan vi bruger deres arbejde i vores efterforskning. Jeg håber samtidig at mit oplagt vil give en forståelse for de prioriteringer, vi er nødt til at lave en vores indsats.
Hvad er dine egne forventninger til konferencen?
Jeg glæder mig til at blive klogere på forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask i den private sektor. Så ser jeg ligeledes frem til at høre om nogle fremtidsperspektiver, herunder hvilken rolle den teknologiske udvikling har af betydning for den fremtidige indsats.
Vil du gerne høre mere om bekæmpelse af hvidvask fra Andreas?
På konferencen Hvidvask den 12. & 13. oktober holder Andreas et spændende indlæg, hvor du kan blive klogere på hvordan Politiet håndterer hvidvaskindberetninger og behandler dem. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.
