
Jesper Kirstein er CEO hos Kirstein. På konferencen Liv & Pension den 14.-15 september er han moderator på investeringssporet dag 2. I denne artikel kan du læse et kort interview med Jesper Kirstein.
Hvad er de største udfordringer inden for liv og pension i dine øjne?
Konstruktion af robuste porteføljer, der kan håndtere de store skift, der uundgåeligt vil komme i de finansielle markeder inden for de næste 3-5 år. Tilpasning til ESG-virkeligheden version 3.0. Kravene stiger hele tiden.
Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud for liv og pension de næste 5 – 10 år?
Konsolideringen er næsten tilendebragt, der mangler nogle ganske få selskaber. Fuld integrering af ESG i alle pensionsporteføljer. Meget større grad af direkte investeringer.
Hvilke muligheder, som ikke eksister for kunder i dag, håber du bliver mulige?
Man kunne sige større grad af individuelle valgmuligheder, men realiteten er, at kunderne/medlemmerne ikke kommer til at udnytte dem.
Hvad taler du om på konferencen Liv & Pension?
Jeg modererer investeringssporet på dag to og håber, at deltagerne får et godt indblik i udviklingen inden for investeringerne i nogle veldrevne pensionsselskaber. Jeg håber på at kunne udfordre selskaberne lidt og få dem ud af busken i forhold til innovation inden for sektoren.
Vil du høre mere om investeringer?
Vær med på sporet på Liv & Pension den 14. og 15. september. Du kan læse mere om konferencen her og tilmelde dig her.





