
Heidi Hylleborg er chief compliance officer i Arbejdernes Landsbank og på konferencen Compliance & Legal i den finansielle sektor den 22. & 23. maj kan du høre et spændende indlæg med Heidi Hylleborg om compliancefunktionen og operationel håndtering. Heidi kommer blandt andet omkring ny governance, implementering af nyt årshjul, udførelse af kontroller og analyser, opbygning af roller om meget mere.
Inden konferencen kan du læse et interview med Heidi her.
Hvad er din baggrund, og hvordan er compliance en del af dit arbejdsområde?
Jeg er jurist af baggrund og har arbejdet med compliance i over 15 år på et strategisk og operationelt niveau. Jeg er i dag ansvarlig for koncerncompliance i AL Koncernen.
Hvordan forholder du dig til, at lovgivningen præsenterer nye områder såsom ESG, IT-sikkerhed osv. der skal laves compliance på?
Det er forventet, at Compliance kigger på alle væsentlige compliancerisici, så jeg kigger indgående på hvordan vi sikre at være de rette kompetencer og have nok ressourcer til at udfører vores opgaver.
Hvad synes du er compliancefunktionens største udfordring? Og hvilke løsninger ser du i forhold til udfordringerne?
Den største udfordring er at kontrollere effektivt, således at det tilfører værdi til forretningen. Her tænker jeg på hvorledes forretningen kan indrette sig mere effektivt således at compliance bliver integreret i de operationelle processer. Herudover syntes jeg det er en udfordring at få compliance forankret hos mellemlederne. Det vi arbejder på er at forbedre vores metodisk tilgang samt at være synlige i forretningen i sær hos lederne. Herudover kan en løsning være strategisk organisatorisk arbejde der sikre forankring af effektive compliancehandlinger hos lederne.
Hvilke tendenser inden for compliance tror du, vi vil se i fremtiden?
Jeg tror, vi vil se en øget kontrol af risici påvirket af tredjeparter samt øget fokus på etiske problemstillinger, f.eks. anvendelse af data til vurdering af kundens forhold.
Hvad taler du om på konferencen?
På konfernecne vil jeg tae om Hvordan compliancefunktionen transformeres til et koncernperspektiv, herunder hvordan håndteres de større krav som følge af udnævnelse som er SIFI-institut. Jeg vil også lægge vægt på ny governance, implementering af nyt årshjul, udførelse af kontroller og analyser, opbygning af roller og ansvar i datterselskaber samt styrke compliancefunktionens effektivitet.’
- Hvad synes du er mest spændende på årets program?
Jeg glæder mig til at høre nyheder fra Finanstilsynet, samarbejde med Risikofunktionen og Intern Revision.
Vil du gerne høre mere fra Heidi?
på konferencen Compliance & Legal i den finansielle sektor den 22. & 23. maj kan du høre et spændende indlæg med Heidi Hylleborg om compliancefunktionen og operationel håndtering. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.





