Hvordan arbejder Sydbank med fraud?

fraud i sydbank med Helena

På konferencen Fraud & IT-relateret økonomisk kriminalitet den 20. marts kan du høre fra Helena Aabling Elmholt, der er fraud specialist i Sydbank. På konferencen vil hun, sammen med Malene Morsing, dele hvordan Sydbank arbejde md fraud. De er i gang med en sammensmeltning af behandling af netbank-indbrud og kortindsigelser. Dette gælder systemmæssigt, men også så de enkelte specialister kan tage sig af kundens sag fra start til slut.

Inden konferencen kan du læse et interview med Helena her.

Hvad er din baggrund, og hvordan arbejder du med Fraud og IT-relateret økonomisk kriminalitet til daglig?

Jeg har arbejdet med betalingskort og betalinger i næsten 20 år, og arbejder i dag med sagsbehandling af primært net- og mobilbank sager.

Hvilke udfordringer ser du som de største for finanssektoren lige nu i forhold til Fraud?

De største udfordringer er, at antallet af svindelsager er markant stigende i forhold til tidligere. Svindlerne er blevet dygtigere, hvilket gør det svært for kunderne at gennemskue om mails, SMS’er og telefonopkald er fra den/de personer, som de udgiver sig for at være. Den tillid vi har til offentlige myndigheder, som vi tidligere har taget som en selvfølge, udnyttes af svindlerne.

Hvordan ser fremtiden ud for Fraud i Danmark og i verden? Vil der komme andre udfordringer og muligheder i fremtiden?

I fremtiden vil AI og machine learing hjælpe bankerne til at stoppe svindlerne tidligere i deres forsøg, så vi kan stoppe dem – eller i hvert fald minimere ofrenes tab. Svindlerne følger jo også med, så en af fremtidens udfordringer vil blive genkendelse af vores kunder, når svindlerne manipulerer med kommunikationen fra kunderne. Opkald, beskeder mm., som der formentligt kommer mere af.

Hvad taler du om på konferencen?

På konferencen vil jeg sammen med Malene Morsing fortælle om, hvordan vi arbejder med fraud i Sydbank, hvordan vi arbejder med at sammensmelte sagsbehandling af kort- og netbankmisbrug og hvordan vi inddrager andre specialister i vores arbejde. Vi vil også fortælle om, hvordan vi kommer rundt om kunden, så vi sikret os, at kunden er tryg fremadrettet. Men også hvordan vi passer på os selv i hverdagen.

Hvad glæder du dig til i forhold til årets program?

Det er spændende program med mange interessante indslag, og jeg glæder mig til at høre mere om digital risikoadfærd og svindlerens rejse gennem banken. Og så glæder jeg mig til at genhøre Mari-Louise Landgreens rejse med MitID Risk data. Det er et spændende og stort stykke arbejde hun har lavet.

Hvis du skulle holde et indlæg på konferencen om 5 år, hvad ville du så tale om til den tid?

Om 5 år vil jeg gerne fortælle om de tiltag, som AI og machine learing har gjort for vores behandling af fraud. Forhåbentlig vil jeg også kunne fortælle, at vi er blevet dygtigere til at stoppe svindlernes angreb samt mindske deres udbytte, når de har heldet med dem.

Vil du også gerne høre mere fra Helena?

På konferencen Fraud & IT-relateret Økonomi Kriminalitet den 20. marts kan du høre et spændende indlæg med Helena om hvordan Sydbank arbejde med fraud. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.