På Udbudskonferencen den 31. maj og 1. juni kan du høre et indlæg med Rasmus Horskjær Nielsen, Ph.D., ANDEL om evalueringsmodeller fra virkeligheden. Med udgangspunkt i konkrete udbud undersøger Rasmus Nielsen, hvilke evalueringsmodeller der bruges i praksis, hvad der er lovligt, og hvad der er klogt.
Inden konferencen kan du læse et interview med Rasmus her.
Hvordan er din baggrund og professionelle erfaring med Udbudsretten?
Jeg har beskæftiget mig med udbudsret i forskellige afskygninger, siden jeg afsluttede jurastudiet i 2010. Jeg har været ansat hos en ordregiver samt været advokatfuldmægtig og advokat, hvor jeg primært har beskæftiget mig med udbudsretlige problemstillinger. Derudover har jeg gennem en årrække arbejdet hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor jeg blandt andet deltog i arbejdet omkring implementeringen af udbudsdirektivet i dansk ret via udbudsloven. Jeg har også forsket i udbudsretten og forsvarede i 2021 min PhD-afhandling omhandlende konkurrencen i udbud. Siden 2022 har jeg været ansat som advokat hos Andel, hvor jeg har en intern rådgivende funktion især i forhold til udbudsretlige problemstillinger inden for forsyningssektoren.
Hvad er de største udfordringer inden for udbudsretten i dine øjne?
Efter min opfattelse er den største udfordring i udbudsretten den politiske sammenblanding mellem indkøb og politiske ønsker, der ikke har en naturlig og hensigtsmæssig tilknytning til indkøb. Denne sammenblanding kan være et udtryk for, at de politiske ønsker ikke kan gennemføres på de respektive områder, som de er knyttet til. Udbudsreglerne har visse indbyggede værn mod denne sammenblanding, såsom tilknytningskravet, men det er en problematisk tendens, hvis man i et videre omfang vil forsøge at bruge udbudsretten som værktøj til at løse problemer, der ikke har noget med indkøb at gøre. Eksempelvis er der indført en bestemmelse i udbudsloven om skattely. Denne problemstilling bør med rette adresseres i skattelovgivningen. Selvom der alene er indført en tandløs bestemmelse, lader det til, at der har været politiske ønsker om mere end en indholdsløs og ligegyldig bestemmelse.
Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud på det udbudsretlige område om 5-10 år?
Jeg tilhører ikke den gruppe, der forudser et væsentligt mere fleksibelt system fremadrettet. Udbudsretten baserer sig på nogle grundlæggende principper og hensyn, der fremmer ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet, konkurrence mv. Jeg tror derfor, at EU-Domstolen vil komme med en række domme de kommende 5-10 år, der for nogle vil virke overraskende, men som er i fin tråd med de underliggende principper og hensyn. Jeg imødeser denne tydeliggørelse af retstilstanden, selvom det muligvis ikke gør det nemmere at gennemføre udbud for praktikere. Dog understøtter denne proces principperne og de underliggende hensyn, herunder især hensynet til en effektiv konkurrence, hvilket generelt indebærer en række gavnlige effekter.
Hvilke muligheder som ikke eksisterer i dag, håber du bliver muligt?
Jeg håber, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tillægges muligheden for at føre et tilsyn. På nuværende tidspunkt har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene en adgang til at indbringe udbud for Klagenævnet for udbud. Af gode grunde sker dette alene i forhold til principielle spørgsmål. Der kan være en række fordele ved at skabe en mulighed for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at føre et tilsyn, så derfor håber jeg, at det bliver en mulighed.
Hvad taler du om på Udbudskonferencen, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?
Jeg skal tale om evalueringsmodeller og tildeling, hvor jeg forsøger at inddrage nogle praktiske erfaringer. Efter min opfattelse er der et stort fokus på at anvende modeller, som sikrer en lovlig tilbudsevaluering. Dette er naturligvis en grundlæggende præmis for arbejdet med udbud. Efter min opfattelse er der dog stadig et rum til at vælge en række forskellige modeller, som alle er lovlige, men som påvirker konkurrencen på forskellige måder. Sagt på en anden måde: En lovlig evalueringsmodel er ikke ensbetydende med en klog evalueringsmodel. Det er at sætte barren for lavt, hvis man alene har fokus på en lovlig evalueringsmodel. Det kræver imidlertid et indblik i, hvordan de forskellige modeller virker, før der kan fastsættes en klog evalueringsmodel. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan give input til at forstå tilbudsevalueringen, således der kan træffes et oplyst valg om evalueringsmodel, vægtning og kriterier for tildeling.
Vil du gerne høre med fra Rasmus om evalueringsmodeller?
På Udbudskonferencen den 31. maj og 1. juni holder Rasmus et indlæg om evalueringsmodeller, og hvilke evalueringsmodeller der bruges i praksis, hvad der er lovligt, og hvad der er klogt. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
