
Konferencen Liv og Pension den 13. & 14. september begynder med en årlig opdatering fra Forsikring & Pension, hvor Kent Damsgaard, der er CEO i Forsikring & Pension taler om udvalgte emner, der er essentielle for pensionssektoren.
Læs et interview med Kent Damsgaard inden konferencen løber af stablen i september.
Hvordan er din baggrund og professionelle erfaring med liv- og pensionsbranchen?
Jeg er administrerende direktør i brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsbranchen, F&P.
Hvad har de største udfordringer været det seneste års tid inden for liv og pension? Og hvorfor?
I 2022 var den største udfordring den meget store økonomiske og geopolitiske usikkerhed, som førte til store tab på markederne og dermed tab på danskernes pensionsopsparing. I 2023 er markederne stabiliseret, men usikkerheden er fortsat stor.
Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud for liv og pension det næste års tid. Tror du markedet er blevet mere stabilt?
Fremadrettet er der et stort arbejde i branchen med implementering af bæredygtighedsrapporteringen og dernæst også implementering af DORA, der stiller yderligere krav til den digitale sikkerhed. Og så vil hele området med danskernes helbred og sundhed fylde meget i branchen.
Selskaberne oplever aktuelt et stort pres på forsikringerne på tab af erhvervsevne og samtidig hjælper branchen hvert år flere og flere via sundhedsforsikringerne med f.eks. hjælp til psykolog eller fysioterapeut. Antallet af danskere med sundhedsforsikring er det seneste år steget til nu 2,7 mio. danskere. Regeringen har igangsat et arbejde med overskriften ”Fra velfærdsstat til velfærdssamfund”, hvor jeg ser vores branche, som en helt naturlig del af diskussionen.
Hvad glæder du dig til på konferencen?
Jeg ser frem til at fortælle om de aktuelt største emner set fra et brancheperspektiv det seneste år.
Vil du gerne høre mere fra Kent Damsgaard og deres arbejde i Forsikring & Pension?
På konferencen Liv & Pension den 13. & 14. september kan du høre et indlæg med Kent Damsgaard om pensionssektorens indsats på bæredygtighedsområdet, fremtidssikring af det danske pensionssystem, fleksibilitet og tilbagetrækning, syge- og ulykkesforsikring og hensættelser. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.