Brug af Machine Learning og AI-modeller i pensionssektoren

nja Løwer taler på liv & pension om machine learning

Anja Løwer Frem er Head of AI Center of Excellence hos Velliv. På konferencen Liv og Pension den 14.-15. september taler hun sammen med Mikael Munck, Founder and CEO, 2021.AI, og Simon Rask Langkilde, Data scientist, Velliv, om brugen af machine learning og AI-modeller i pensionssektoren.

De tager udgangspunkt i et nyt projekt i Finanstilsynets sandkasse, FT Lab, hvor techvirksomheden 2021.AI og Velliv skal teste, om dansksprogede referater kan skrives automatisk ved hjælp af machine-learning. Testen skal samtidig give et dybere indblik i betryggende brug af blandt andet machine-learning.

Du kan læse et interview med Anja Løwer Frem her i artiklen.

Hvordan er din baggrund og professionelle erfaring med liv- og pensionsbranchen?

Jeg har været i branchen siden 2002 i forskellige selskaber. Jeg har arbejdet med ledelse i 10 år henholdsvis i kundecenter og nu med AI.

Hvad er de største udfordringer inden for liv og pension i dine øjne?

Udfordringen for os er at data er svær at få fra blandt andet offentlige kanaler, da det er meget personfølsomme data, der udveksles mellem os og kunden. Da disse oplysninger rummer alt fra personlige økonomiske, arbejdsmæssige forhold til helbredsmæssige omstændigheder, kan dette besværliggøre udviklingen af specifikke modeller til os som selskaber.

Hvordan tror du fremtiden og udviklingen ser ud for liv og pension de næste 5-10 år?

Vi kommer til at bruge meget energi på automatisering, der er et stigende krav fra vores kunder om, at vi leverer hurtigt. Derudover forventer alle kunder, at de ”on the fly” kan få en opdateret status på deres forsikring, opsparing og afkast. Vores branche har ikke historisk set været kendt for vores hurtighed, men kundernes krav stiger betragteligt, da vi jo alle er vant til, vi altid kan være opdateret og online på alle de platforme, vi bevæger os på.

Hvilke muligheder, som ikke eksister for kunder i dag, håber du bliver muligt?

Større ejerskab og mulighed for at tilgå og dele egen data, og mere flydende grænser imellem selskaberne. Større gennemsigtighed for kunderne, så det er nemmere for dem at forstå hvad vi som selskab tilbyder dem og hvordan de kan bruge os og vores produkter bedst muligt. Der sker meget på dette område nu, og det er mærkbart at fokus på os som branche er stigende både fra vores kunder men også fra offentlige instanser.

Hvad taler du om på konferencen Liv & Pension?

Jeg taler om, hvordan vi i Velliv arbejder med machine learning og automatisering. Da vi som selskab har valgt at have kompetencer internt i huset og ikke via konsulenthuse, har vi gjort os nogle interessante betragtninger.

Hvad er dine egne forventninger til konferencen?

Jeg håber på info og sparring, som er relevant for branchen.

Vil du høre mere om machine learning? 

Hør det spændende indlæg på Liv & Pension den 14. og 15. september. Du kan læse mere om konferencen her og tilmelde dig her.

Del dette Indlæg