
På konferencen Financial Compliance and legal den 17. og 18. maj kan du høre et spændende indlæg fra Mikkel Klein-Døssing, der er compliancechef i Middelfart Sparekasse. På konferencen taler han om Middelfart Sparekasse, og hvordan de arbejder med compliance og samarbejder med resten af forretningen.
Du kan her læse et spændende interview med Mikkel.
Hvad er dit ansvarsområde inde for compliance/legal?
Jeg er ansat som compliancechef i Middelfart Sparekasse, hvor jeg sidder som generalist med ansvar for at vurdere alle relevante complianceområder i Middelfart Sparekasse.
Er der et særligt område inden for compliance du finder særligt relevant og spændende?
De efter min overbevisning fødte højrisiko-områder finder jeg særligt relevant, herunder hvidvask, kredit, GDPR, IT-området og investeringsområdet/investorbeskyttelse. Jeg er ret nørdet anlagt, hvorfor jeg har svært ved at rangere, hvad jeg særligt finder spændende.
Hvad er dine største fokusområder i 2022 – Er der noget man skal være særlig opmærksom på i forhold til compliance?
Vi lever i en usikker tid med corona, stigende inflation og krig i Europa, der også vil kunne skabe rystelser i det finansielle marked. Her bør compliance have et særligt fokus på investorbeskyttelsesreglerne om produktstyring og egnethedstest, da mange kunder er ramt af negativ rente og derfor stadig søger mod alternativ placering af midlerne for at undgå den negative rente.
ESG/bæredygtighed kommer til at fylde mere og mere, hvilket jeg mener compliance også skal være særligt opmærksom på f.eks. skal kundens bæredygtighedspræferencer indgå i investeringsrådgivningen.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for compliance i forhold til den finansielle sektor?
En udfordring, der er oplagt at nævne, er den stadigt stigende regulering af sektoren. Det er især for mindre pengeinstitutter svært at følge med. Det er min overbevisning, at digitalisering og brug af data kommer til at spille en vigtig rolle, og det er der mulighederne er for til stadighed at sikre et fornuftigt complianceniveau.
Hvilke ændringer inden for compliance/legal i den finansielle sektor, tror du vil komme i løbet af de næste 5-10 år?
Det er svært at sige, men jeg er ret sikker på at den stigende regulering fortsætter.
Hvad taler du om på konferencen Financial compliance and legal, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?
Mit indlæg er generelt om compliance i Middelfart Sparekasse med fokus på samarbejdet med forretningen. Middelfart Sparekassen er og har historisk været en Sparekasse med stort fokus på bløde værdier som fællesskab, tillid og selvledelse. Jeg håber, at deltagerne kan lade sig inspirere af den måde compliance udføres i Middelfart Sparekasse.
Hvilke af de andre indlæg ser du mest frem til?
Jeg glæder mig særligt til indlægget om ESG fra et strategisk perspektiv.
Vil du høre om Sparekassen Middelfart og måden de arbejder med compliance?
Mikkel Klein-Døssing taler på konferencen Financial Compliance and Legal den 17. og 18. maj. Læs mere om konferencen her og tilmeld dig her.