Vi kommer til at se et stort fokus på bæredygtighed

Tanja om EU Farm to fork

På konferencen Fødevarelovgivning den 10. & 11. maj kan du høre et spændende indlæg med Tanja Buch-Weeke, der er head of EU external regulatory affairs i PepsiCo. I Tanjas indlæg kan du få et overblik over, hvordan EU Farm to Fork strategi vil ændre EU fødevarelovgivning for færdige fødevarer, især med fokus på Legislative Framework for Sustainable Food Systems.

Inden konferencen kan du læse et interview med Tanja her.

Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med fødevarelovgivning til dagligt?

Jeg er jurist med speciale i EU fødevareret og har mere end 25+ års erfaring, og har tidligere arbejdet for Fødevareministeriet, DI Fødevarer og som fødevareadvokat. Jeg arbejder med EU fødevarelovgivning til dagligt både den eksisterende og den kommende lovgivning på området.

Hvad er det vigtigste inden for fødevarelovgivning lige nu?

I EU har de planlagt flere ændringer af fødevarelovgivningen i de kommende par år, hvilket uundgåeligt vil kræve nogle signifikante tilpasninger af fødevareproduktionen på flere områder. Derudover er der i mange EU-medlemslande fokus på nationalisering, hvilket kan medføre forskellige regler på tværs af EU-landene og derved gøre det svært at handle over grænserne mellem landene. 

Hvilke udfordringer og muligheder ser i inden for området?

I forlængelse af ovenstående spørgsmål ser jeg det, som en stor udfordring at flere medlemslande har fokus på nationalisering, som kan gøre det svært at handle over grænserne. Mulighederne er der også, hvis man er et skridt foran og tilpasser sin produktion, så man er klar til de nye regler og lovgivning om bæredygtige fødevarer.

Hvilke tendenser ser du inden for fødelovgivning?

I forhold til tendenser, tror jeg, vi kommer til at se et stort fokus på forhold, der traditionelt ikke har været fokus på inden for fødevarelovgivningen nemlig, Bæredygtighed.

Hvordan ser fødevarelovgivning ud om 5 år?

Der er meget store ændringer på vej inden for fødevarelovgivning. Man går fra fokus på fødevaresikkerhed til fokus på bæredygtighed i en bredere forstand.

Hvad skal du tale om på konferencen, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?

På konferencen skal jeg tale om EU Farm to Fork strategi og det store EU fødevarelovkompleks ”Framework for Sustainable Food Systems”. Jeg håber, at deltagerne får en basisviden om, hvad det nye fødevarelovkompleks kan betyde for danske virksomheder.

Vil du gerne høre mere fra Tanja om EU Farm to Fork strategi?

Vær med på konferencen Fødevarelovgivning den 10. & 11. maj og hør et indlæg med Tanja om få et overblik over hvordan EU Farm to Fork strategi vil ændre EU fødevarelovgivning for færdige fødevarer. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.