Outsourcing & Cloud: Adgang til spændende services, funktionalitet og effektivitet

Lone Arnholtz på outsourcing og cloud

På konferencen Outsourcing og Cloud i den finansielle sektor den 31. marts kan du høre et spændende indlæg af Lone Arnholtz der er chef for vendor management i Danske Bank. Sammen med Kirsten Andersen, chef for outsourcing teamet i Danske Bank, taler Lone om konkrete problemstillinger i Outsourcing. De kommer blandt andet ind på risikovurdering og duediligence og løbende leverandør-kontrol.

Du kan læse et spændende interview med Lone her.

Hvordan er Outsourcing/Cloud en del af dit arbejdsområde?

Jeg er ansvarlig for en afdeling i Danske Bank, der hedder Vendor Management, vores team står for monitorering og opfølgning på leverandører og en lang række større og kritiske kontrakter i Danske Bank; herunder alle CI og Outsourcing aftaler.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for Outsourcing og Cloud? 

Da jeg kommer fra den finansielle sektor, er der megen lovgivning at implementere og håndtere løbende inden for outsourcing og cloud. Der er ingen tvivl om, at det er meget væsentligt – og udfordrende til tider – for både mit team og alle de øvrige teams involveret i Outsourcing og Cloud processer at sikre, at vi lever op til lovgivningen – og at vi gør det gennem processer, der ikke ’slår forretningen ihjel’; det vil sige at vi på tværs af de mange specialist team, der varetager compliance med mere ikke implementerer unødig kompleksitet og ’overhead’.

På den anden side ser jeg selvfølgelig også mange muligheder; åbenlyst er det adgangen til spændende services, funktionalitet og effektivitet fra eksterne leverandører og i clouds, der kan støtte Danske Bank’s forretning og ambitioner. Og derudover ser jeg mange af de processer og den struktur, vi har plads på grund af outsourcing lovgivningen som en motivator af ’best practice, der både sikrer bedre kvalitet i kontrakter og opfølgning og som kan bidrage til den tillid, bankens kunder kan have til, hvordan vi har overblik over vores risici.

Hvilke tendenser inden for Outsourcing og Cloud tror du, vi vil se i fremtiden? 

Det er et svært spørgsmål, men jeg kunne godt tænke mig at se leverandører, der bliver mere gearede til at støtte finansielle institutioners outsourcing og ’cloud journeys’ i forhold til at være forberedte med bl.a. ’standardiserede’ overblik og information omkring deres dataflows, data lokationer osv. – så mere ’commodity’ og standardisering i kontraktindgåelsen og i due dilligence – men egentlig også i kundernes adgang til kontroller efter kontrakt indgåelse.

Hvad taler du om på konferencen Outsourcing og Cloud i den finansielle sektor, og hvad håber du, at deltagerne får ud af det?  

Sammen med min gode kollega Kirsten Andersen, taler vi om ’Konkrete problemstillinger i Outsourcing’. Vi vil dele erfaringer og viden om den måde, vi i Danske Bank har implementeret Outsourcing lovgivningen; vi taler både om hvilke teams, der er involveret i processerne. Og vi taler om processerne både før kontraktindgåelser; risikovurdering, due diligence, udarbejdelse af exit-strategi og exit-planer – og processerne, når kontrakten er i drift; hvordan vi følger op på leverandøren og sikrer fortsat compliance. Vi har i mange år haft et modent contract og vendor management team, og vi har bl.a. udvidet dette teams proceseser mm., så det kan håndtere og facilitere alle processer og kontroller i relation til at følge op på outsourcing og cloud aftaler.

Hvilke af de andre indlæg ser du mest frem til?

Det er et svært spørgsmål; der er mange spændende oplæg, der spænder bredt og er fra flere vinkler. Men jeg ’bruger’ altid en konference som denne til at høre ’sidste nyt’ både fra en lovgivningsmæssig vinkel; så i dette tilfælde om DORA. Og så bliver det absolut også meget spændende at høre, hvordan kollegaer i branchen har implementeret og tænkt outsourcing og cloud ind i deres forretning. Derudover glæder jeg mig til at komme til en ’fysisk’ konference igen og møde ligesindede og netværke.

Vil du høre mere fra Lone Arnholtz om konkrete problemstillinger i outsourcing?

På konferencen Outsourcing og Cloud i den finansielle sektor deler Lone ud af erfaringer og viden i Danske Bank om implementeringen af outsourcing-lovgivningen. Du kan læse mere om konferencen her og tilmelde dig her.

Del dette Indlæg