
Her finder du de stillinger, der er ledige netop nu. Hos Insight Events er vores medarbejdere fundamentet for vores succes, og derfor prioriterer vi løbende nye talenter, der kan styrke vores kompetencer og bidrage til vores fortsatte vækst.
Hos os får du mulighed for at arbejde med varierende opgaver i et dynamisk miljø, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Insight Events er en spændende og dynamisk virksomhed, hvor ingen dag er ens. Vi skaber både faglig og personlig udvikling og lægger vægt på et stærkt fællesskab – vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi ser frem til at byde dig velkommen.
Velskrivende praktikant til sociale medier og digital marketing
Vil du være med til at markedsføre konferencer og messer? Vil du skrive tekster til alle vores kanaler og få erfaring med Content og Digital Marketing i en eventvirksomhed?
Building Green og Insight Events søger en praktikant til forårssemestret 2026, der læser på en videregående uddannelse inden for marketing og/eller kommunikation og som er velskrivende og interesserer sig for skriftlig formidling og digital marketing.
Hvad skal du lave?
Du bliver en del af en lille marketingafdeling, hvor vi står for alle dele i markedsføringen af vores events. Du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, få praktisk erfaring og bidrage med dine evner. Der er mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne i forhold til dine interesser og erfaring. Har du f.eks. flair for IT, data og webudvikling eller grafisk arbejde og videoproduktion, så kan du også få opgaver inden for det.
Du får blandt andet erfaring med:
- Content Marketing: Artikler og indhold til web og markedsføring
- E-mail Marketing: Nyhedsmails om vores mange konferencer
- Sociale Medier: Udarbejdelse af organisk og paid indhold + opsætning af annoncer
- Opdatering og vedligeholdelse af hjemmesider i WordPress
- Live-rapportering på sociale medier fra events
- Videoproduktion, webudvikling, datarapporteringer i Analytics mv. baseret på dine erfaringer og interesser
Hvem er du?
Du læser på en videregående uddannelse inden for marketing og/eller kommunikation. Det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt og struktureret. Du er også god med ord og forstår at tilpasse og formidle indhold til formålet og målgruppen. Du har kendskab til digital marketing eller har et brændende ønske om at få praktisk erfaring med området.
Hvem er vi?
Insight Events arrangerer konferencer til det danske erhvervsliv inden for blandt andet IT, finans, jura og fødevareområdet. Derudover står vi bag Building Green, der er Danmarks største fællesskab inden for bæredygtigt byggeri og arkitektur. Building Greens aktiviteter består af flere årlige messer i Danmark og Tyskland, spændende årlige konferencer, et online community med nyheder, en podcast og et magasin. Vi er en lille virksomhed med højt til loftet, en uhøjtidelig stemning og med kontor lige ved Nørrebro Station.
Ansøgning
Kan du se dig selv som praktikant hos os? Send en kort ansøgning og dit CV til line.olsen@insightevents.dk eller mie.christoffersen@insightevents.dk hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Læs mere om os her: www.buildinggreen.eu/together og www.insightevents.dk
Praktikstillingen er ulønnet og skal derfor indgå i et uddannelsesforløb. Praktikperioden er på min. 2 måneder med start januar/februar 2026, og vi sørger for at tilpasse forløbet til dit studie i forhold til opstart, skrivedage og eksaminer.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kunne du tænke dig at blive en af os?
Vil du vide mere om vores arbejdsplads eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Adm. direktør Sarah Elhauge
Telefon +45 35 25 35 45

