IT-kontrakter

Der serveres let morgenmad, kaffe og te.

Louise Starklint, senior project manager, Insight Events

Få et overblik over årets vigtigste IT-retlige nyheder både fra Danmark og udlandet. Du bliver opdateret på centrale domme og tendenser, der kan få direkte betydning for dit arbejde med kontrakter, herunder nye IT-kontraktretlige domme fra både Danmark og udlandet.

D17 er en af de mest anvendte standardkontrakter til IT-drift og -services i Danmark, og nu er version 6 klar. Få indblik i de væsentligste ændringer i D17 version 6., og hvad de betyder i praksis, når compliancekravene strammes (f.eks. NIS2, DORA og EU’s dataforordninger). Du får indsigt i, hvordan ansvaret er fordelt i den nye version, og hvad du som indkøber, jurist eller leverandør skal være særligt opmærksom på.
Du får også indblik i de overvejelser, der ligger bag ændringerne, og hvordan kontrakten nu fordeler ansvaret.
Indlægget er relevant for både indkøbere, jurister, compliance-ansvarlige og leverandører, der arbejder med IT-kontrakter inden for drift, infrastruktur og managed services.

Konflikten mellem EU’s databeskyttelsesregler, NIS2 og de amerikanske myndigheders adgang til data forbliver yderst relevant, og de geopolitiske spændinger gør det kun endnu mere aktuelt. I dette indlæg får du kastet lys over, hvilke overvejelser du bør gøre dig i forhold til at håndtere kontrakter med amerikanske leverandører og andre leverandører uden for EU. Hvad betyder det eksempelvis for risikovurderingen i forhold til NIS2, og kan man beskytte sig selv med ansvarsklausuler? Eller kræver den nye verdensorden helt nye juridiske værktøjer?

Med afsæt i nogle af de udenlandske IT-retlige domme, som professor dr.jur. Henrik Udsen præsenterede, dykker Gisle Edvard Årnes og Eline Gisleberg ned i centrale juridiske og praktiske aspekter med relevans for dansk ret. Du får blandt andet gennemgået disse fire nordiske domme:

• Tietoevry Norway AS mod Sparebank 1 Utvikling DA: Afgørelsen rejste spørgsmål om genforhandlingsklausulens rækkevidde: Var der alene pligt til at forhandle – eller også til at nå enighed? Kunne leverandøren kræve prisregulering, enten i henhold til aftalegrundlaget eller på ulovbestemt grundlag?
• Sparkpark AS mod Bouvet Norge AS: Afgørelsen behandlede, hvornår og hvordan reklamation skulle ske for at være gyldig, samt hvilken betydning parternes adfærd undervejs i projektet havde.
• Safety Computing AS mod Beauty Products AS: Afgørelsen rejste spørgsmål om de formelle krav til reklamation og om tilbageholdelse af betaling fra kunden var berettiget.
• Btec AS mod Nordlo Haugesund AS: Afgørelsen satte fokus på, hvem der bar risikoen for cyberangreb, hvordan Force Majeure-klausuler blev fortolket og hvilken betydning leverandørens standardvilkår havde. Der blev også taget stilling til leverandørens sikkerhedsforpligtelser og kundens mulighed for erstatning ved datatab.

Debatten stiller skarpt på en række centrale juridiske problemstillinger, der udspringer af nyere IT-retlig praksis og som forventes at få væsentlig betydning for både leverandører og kunder. Debatten fokuserer både på forhold, der ofte overses ved aftaleindgåelsen, og på nye udfordringer, der opstår når teknologien, markedet eller verdenssituationen ændrer sig.

Emnerne præsenteres i korte oplæg af omkring 15 minutters varighed, hvorefter der åbnes op for debat i plenum med udgangspunkt i konkrete spørgsmål.

Med afsæt i det tidligere oplæg fra Hanne Bay, stiller hun skarpt på dilemmaer i spændingsfeltet mellem EU’s databeskyttelsesregler, NIS2 og de amerikanske myndigheders krav om adgang til data.

Spørgsmål til diskussion:

• Skal man udvide sin risikovurdering i forhold til spørgsmålet om adgangsrisiko?
• Kan man kontraktuelt afskære amerikanske myndigheders adgang – og har det overhovedet juridisk virkning?
• Skal man kræve garanti erklæring for, at leverandøren vil modsætte sig eventuelle amerikanske myndigheders krav?
• Er det tid til at udvikle en ny type kontrakter – med geopolitisk risikoprofil?

Digitaliseringsstyrelsen har meldt ud, at K-kontrakterne ikke længere opdateres og på flere områder ikke er tidssvarende. Det er der dog ikke noget nyt i, da K-kontrakterne aldrig er blevet opdateret. K01 og K02 har efterhånden henholdsvis 22 år og 19 år på bagen! Desuagtet ses K-kontrakterne ofte i markedet i mere eller mindre vellykkede ”kloner.”

Spørgsmål til diskussion:

• Hvor er der behov for ændringer af K-kontrakterne?
• Hvilke alternativer findes for K-kontrakterne?
• Hvad er konsekvenserne af den manglende opdatering af K-kontrakterne?

Vi lever i en verden, hvor man pludselig kan forestille sig ekstraordinære omstændigheder, som man ikke har taget i betragtning ved aftaleindgåelsen. I tilfælde af en part påberåber sig Force Majeure vil dette kort sagt betyde ansvarsfritagelse i den specifikke periode. Det kan derfor få stor betydning hvad der generelt set anses for Force Majeure, men også om ansvarsområdet for Force Majeure er enten begrænset eller udvidet i kontrakten og hvor omfattende ansvarsfritagelsen egentlig er?

Spørgsmål til diskussion:

• Hvad er egentlig retsvirkningen af Force Majeure?
• Kan en ekstraordinær prisstigning, underleverandørers misligholdelse eller ”end-of-life” være Force Majeure?
• Kan kendte risici som f.eks. hackerangreb, brownout eller mulige terrorhandlinger være Force Majeure?
• Hvordan skriver vi en brugbar Force Majeure klausul, og giver det måske mening at regulere Force Majeure konsekvenserne nærmere?

IT-kontrakter indeholder ofte formelle krav til for eksempel metoder, indholdet i meddelelser, ændringer af kontrakten og governance mv. Disse formelle krav virker tit omstændige, bremsende for projekter og samarbejde, og virker ofte som unødige benspænd. Kan man sige noget godt om formelle krav? Tjener de overhovedet noget formål? Hvad sker der, hvis man ikke overholder dem?

Spørgsmål til diskussion:

• Er manglende opfyldelse af formkravene til en reklamation, ensbetydende med at leverandøren kan hævde, at der ikke er reklameret?
• Er en forkert udfyldt reklamation helt uden betydning, og må man starte forfra eller kan der repareres på manglende formkrav?
• Hvad er konsekvensen af en ufyldestgørende Ændringsanmodning og har det nogen betydning at stille formelle krav til indholdet heraf?

Tid til at vende dagens indtryk. Der vil være mulighed for at fortsætte samtalen om dagens temaer og netværke med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.