IT-kontrakter

IT-kontrakter - konference - Insight Legal

– Årets vigtigste opdatering om IT-kontrakter

Hvordan navigerer du i en virkelighed præget af geopolitisk usikkerhed, stigende regulatoriske krav og kontrakter, der ikke altid matcher de reelle risici? Mange oplever, at komplekse aftaler bliver en flaskehals i stedet for et værktøj – og at både leverandører og kunder står med flere spørgsmål end svar.

IT-kontrakter 2026 har vi samlet branchens førende eksperter, der leverer indlæg, som dækker både private og offentlige leverandører og kunders behov, så du får et samlet overblik over konkrete løsninger og juridiske værktøjer, du kan bruge med det samme i dit arbejde.

I år stiller vi skarpt på den nye version af D17-standardkontrakten, som blandt andet indeholder en opdatering af kontraktens bestemmelser om regulatorisk compliance. Du får indblik i, hvad der er nyt, hvorfor ændringerne er nødvendige, og hvordan version 6 bør anvendes i praksis.

På årets program finder du blandt andet en spændende IT-retlig nyhedsopdatering fra professor, dr.jur. Henrik Udsen, der giver dig et skarpt overblik over de vigtigste nyheder og tendenser inden for IT-ret både nationalt og internationalt, så du ved, hvad der får betydning i Danmark de kommende år.

Den geopolitiske virkelighed og den nye verdensorden har også sat sit præg på programmet. Her kan du blive klogere på, hvordan transatlantiske spændinger og leverandørrelationer uden for EU påvirker kontraktstrategier og risikostyring.

Årets debat tager afsæt i ny praksis og aktuelle udfordringer set i lyset af nyhedsopdateringen og den geopolitiske virkelighed. Glæd dig til at få sat fokus på blandt andet force majeure-klausuler, K-kontrakternes relevans, formelle kontraktretlige krav og meget mere.

Derudover får du også sat fokus på, hvordan du kan bruge kontrakter mere strategisk i forretningen, brugen af AI i kontraktarbejdet, og hvordan organisatorisk modenhed kan styrke samarbejdet med aftaleparter og skabe bedre resultater.

Hvorfor deltage?

  • Få overblik over ny praksis, standarder og tendenser inden for IT-kontrakter
  • Lær hvordan geopolitiske spændinger og AI påvirker kontraktarbejdet i praksis
  • Styrk dit netværk og udveksl erfaringer med leverandører, indkøbere og rådgivere

Vi glæder os til endnu engang at byde dig velkommen til den årlige konference om IT-kontrakter. Det er din mulighed for at få den nyeste viden om de mest aktuelle emner inden for området.

Målgruppe for IT-kontrakter konferencen:

Konferencen IT-kontrakter henvender sig til IT-kontraktansvarlige, IT-jurister, virksomhedsjurister, indkøbschefer, økonomichefer, projektchefer, advokater og konsulenter samt andre med interesse i og ansvar for IT-kontrakter.

Hvis du ønsker at deltage på andre juridiske events, så se alle vores jurakonferencer her.

Med venlig hilsen
Insight Legal

Del denne Event
Anni Noes Westergaard taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Anni Noes Westergaard
Advokat (L), certificeret IT-advokat, partner
Poul Schmidt/Kammeradvokaten
Claus F. Søren taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Claus F. Sørensen
General Counsel, certificeret IT-advokat
itm8
Eline Gisleberg taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Eline Gisleberg
Senior associate
DLA Piper Norge
Gisle Edvard Årnes taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Gisle Edvard Årnes
Advokat, partner
DLA Piper Norge
Hanne Bay taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Hanne Bay
Advokat, senior director, global integrity, data & cyber information compliance
Rambøll Gruppen
Henrik Udsen er taler på konferencen IT-kontrakter i Norden - Insight Legal
Henrik Udsen
Professor, dr.jur
Københavns Universitet
Jesper Langemark taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Jesper Langemark
Advokat, partner
Bird & Bird
Kim G. Hansen taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Kim G. Hansen
Certificeret IT-advokat (H)
Kim G. Hansen – IT Law
Marlene Winther Plas taler på Udbudskonferencen - Insight Legal
Marlene Winther Plas
Advokat, head of IPT, partner
DLA Piper Denmark
Michael Rehling taler på konferencen IT-kontrakter i Norden - Insight Legal
Michael Rehling
Advokat (H), certificeret IT-advokat, partner
DAHL Advokatpartnerselskab
Peter Lind Nielsen taler på konferencen NIS2 - Direkte ledelsesansvar, tilsyn, compliance og risiko - Insight Legal
Peter Lind Nielsen
Advokat, managing associate
Bech-Bruun
Philip Valdemar Schmidt taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Philip Valdemar Schmidt
Vinder af Danske IT-Advokaters specialepris 2024, advokatfuldmægtig
Kromann Reumert
Rasmus Tønnies taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Rasmus Tønnies
Partner
ARC Contract Management
Thomas Axen taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Thomas Axen
IT- & sikkerhedschef og forfatter af ”Outsourcing med fokus på organisatorisk modenhed”
Pensam
Tim Krarup Nielsen taler på konferencen IT-kontrakter - Insight Legal
Tim Krarup Nielsen
Advokat, certificeret IT-advokat, partner
DAHL Advokatpartnerselskab

Priser

Early Bird!

Tilmelding senest 5. december 2025

kr. 13.995,-

Tilmelding senest 9. januar 2026

kr. 14.995,-

Tilmelding efter 9. januar 2026

kr. 15.995,-

Du kan også tilmelde dig her: e-mail: info@insightevents.dk eller telefon: +45 35 25 35 45

Alle priser er ekskl. moms.

Du kan tilmelde dig direkte på hjemmesiden ved at klikke på ’Tilmelding og priser’ på arrangementets side: Du kan også sende e-mail til info@insightevents.dk eller ringe til os på telefon 35253545

Du får tilsendt en faktura og en ordrebekræftelse efter din tilmelding.

Er I flere interesserede fra samme virksomhed, der ønsker at deltage, så kontakt os for et godt tilbud: info@insightevents.dk eller på telefon: +4535253545.

Prisen inkluderer forplejning alle konferencedage (kaffe/te, frugt/kage og frokost).

Ja, du skal blot meddele det skriftligt til os via e-mail: info@insightevents.dk

Afbestilling skal ske skriftligt. Ved afbestilling indtil 10 hverdage før afholdelsen tilbageholdes et gebyr på 10 %. Sker afbestillingen mindre end 10 hverdage før afholdelsen, tilbageholdes 50 %, og ved afbestilling senere end 2 hverdage før afholdelsen betales fuld pris. Er du selv forhindret, har du mulighed for at overdrage deltagelsen til en kollega.

Insight Events fralægger sig ansvaret for parkering og transport i forbindelse med arrangementet. Rejser du med offentlig transport anbefaler vi, at du planlægger og tjekker din rejse på rejseplanen.dk.

Er du leverandør af løsninger & serviceydelser og ønsker at høre om vores partnerskabsmuligheder, så kontakt Thomas Klindt på telefon 41951431 eller tk@insightevents.dk

Få adgang til programmet og se alle talere, indlæg og temaer
Få adgang i formularen forneden
TidspunktProgram - Dag 1
08:30

Udlevering af navneskilte og deltagermateriale

Der serveres let morgenmad, kaffe og te.

09:00

Åbning af konferencen

Louise Starklint, senior project manager, Insight Events

09:05

Introduktion ved ordstyreren

SENESTE NYT – LOVGIVNING OG RETSPRAKSIS, TRENDS M.V.

09:10

Årets IT-retlige nyhedsopdatering

Få et overblik over årets vigtigste IT-retlige nyheder både fra Danmark og udlandet. Du bliver opdateret på centrale domme og tendenser, der kan få direkte betydning for dit arbejde med kontrakter, herunder nye IT-kontraktretlige domme fra både Danmark og udlandet.

10:40

Pause med kaffe og te

11:00

D17 version 6 og kontraktuel regulering af compliancekrav

D17 er en af de mest anvendte standardkontrakter til IT-drift og -services i Danmark, og nu er version 6 klar. Få indblik i de væsentligste ændringer i D17 version 6., og hvad de betyder i praksis, når compliancekravene strammes (f.eks. NIS2, DORA og EU’s dataforordninger). Du får indsigt i, hvordan ansvaret er fordelt i den nye version, og hvad du som indkøber, jurist eller leverandør skal være særligt opmærksom på.
Du får også indblik i de overvejelser, der ligger bag ændringerne, og hvordan kontrakten nu fordeler ansvaret.
Indlægget er relevant for både indkøbere, jurister, compliance-ansvarlige og leverandører, der arbejder med IT-kontrakter inden for drift, infrastruktur og managed services.

11:45

Forpligtelser, Cloud-kontrakter og juridisk ansvar – hvordan navigerer vi transatlantiske spændinger?

Konflikten mellem EU’s databeskyttelsesregler, NIS2 og de amerikanske myndigheders adgang til data forbliver yderst relevant, og de geopolitiske spændinger gør det kun endnu mere aktuelt. I dette indlæg får du kastet lys over, hvilke overvejelser du bør gøre dig i forhold til at håndtere kontrakter med amerikanske leverandører og andre leverandører uden for EU. Hvad betyder det eksempelvis for risikovurderingen i forhold til NIS2, og kan man beskytte sig selv med ansvarsklausuler? Eller kræver den nye verdensorden helt nye juridiske værktøjer?

12:30

Frokost

13:30

Nye nordiske afgørelser med betydning for dansk ret

Med afsæt i nogle af de udenlandske IT-retlige domme, som professor dr.jur. Henrik Udsen præsenterede, dykker Gisle Edvard Årnes og Eline Gisleberg ned i centrale juridiske og praktiske aspekter med relevans for dansk ret. Du får blandt andet gennemgået disse fire nordiske domme:

  • Tietoevry Norway AS mod Sparebank 1 Utvikling DA: Afgørelsen rejste spørgsmål om genforhandlingsklausulens rækkevidde: Var der alene pligt til at forhandle – eller også til at nå enighed? Kunne leverandøren kræve prisregulering, enten i henhold til aftalegrundlaget eller på ulovbestemt grundlag?
  • Sparkpark AS mod Bouvet Norge AS: Afgørelsen behandlede, hvornår og hvordan reklamation skulle ske for at være gyldig, samt hvilken betydning parternes adfærd undervejs i projektet havde.
  • Safety Computing AS mod Beauty Products AS: Afgørelsen rejste spørgsmål om de formelle krav til reklamation og om tilbageholdelse af betaling fra kunden var berettiget.
  • Btec AS mod Nordlo Haugesund AS: Afgørelsen satte fokus på, hvem der bar risikoen for cyberangreb, hvordan Force Majeure-klausuler blev fortolket og hvilken betydning leverandørens standardvilkår havde. Der blev også taget stilling til leverandørens sikkerhedsforpligtelser og kundens mulighed for erstatning ved datatab.
14:15

Pause med kaffe og te

DEBATTEN

14:30

Introduktion til debatten

Debatten stiller skarpt på en række centrale juridiske problemstillinger, der udspringer af nyere IT-retlig praksis og som forventes at få væsentlig betydning for både leverandører og kunder. Debatten fokuserer både på forhold, der ofte overses ved aftaleindgåelsen, og på nye udfordringer, der opstår når teknologien, markedet eller verdenssituationen ændrer sig.

Emnerne præsenteres i korte oplæg af omkring 15 minutters varighed, hvorefter der åbnes op for debat i plenum med udgangspunkt i konkrete spørgsmål.

14:40

Den geopolitiske virkelighed og den nye verdensorden

Med afsæt i det tidligere oplæg fra Hanne Bay, stiller hun skarpt på dilemmaer i spændingsfeltet mellem EU’s databeskyttelsesregler, NIS2 og de amerikanske myndigheders krav om adgang til data.

Spørgsmål til diskussion:

  • Skal man udvide sin risikovurdering i forhold til spørgsmålet om adgangsrisiko?
  • Kan man kontraktuelt afskære amerikanske myndigheders adgang – og har det overhovedet juridisk virkning?
  • Skal man kræve garanti erklæring for, at leverandøren vil modsætte sig eventuelle amerikanske myndigheders krav?
  • Er det tid til at udvikle en ny type kontrakter – med geopolitisk risikoprofil?
15:10

Hvad er der galt med K-kontrakterne?

Digitaliseringsstyrelsen har meldt ud, at K-kontrakterne ikke længere opdateres og på flere områder ikke er tidssvarende. Det er der dog ikke noget nyt i, da K-kontrakterne aldrig er blevet opdateret. K01 og K02 har efterhånden henholdsvis 22 år og 19 år på bagen! Desuagtet ses K-kontrakterne ofte i markedet i mere eller mindre vellykkede ”kloner.”

Spørgsmål til diskussion:

  • Hvor er der behov for ændringer af K-kontrakterne?
  • Hvilke alternativer findes for K-kontrakterne?
  • Hvad er konsekvenserne af den manglende opdatering af K-kontrakterne?
15:40

Force Majeure

Vi lever i en verden, hvor man pludselig kan forestille sig ekstraordinære omstændigheder, som man ikke har taget i betragtning ved aftaleindgåelsen. I tilfælde af en part påberåber sig Force Majeure vil dette kort sagt betyde ansvarsfritagelse i den specifikke periode. Det kan derfor få stor betydning hvad der generelt set anses for Force Majeure, men også om ansvarsområdet for Force Majeure er enten begrænset eller udvidet i kontrakten og hvor omfattende ansvarsfritagelsen egentlig er?

Spørgsmål til diskussion:

  • Hvad er egentlig retsvirkningen af Force Majeure?
  • Kan en ekstraordinær prisstigning, underleverandørers misligholdelse eller ”end-of-life” være Force Majeure?
  • Kan kendte risici som f.eks. hackerangreb, brownout eller mulige terrorhandlinger være Force Majeure?
  • Hvordan skriver vi en brugbar Force Majeure klausul, og giver det måske mening at regulere Force Majeure konsekvenserne nærmere?
16:10

Bare en formalitet

IT-kontrakter indeholder ofte formelle krav til for eksempel metoder, indholdet i meddelelser, ændringer af kontrakten og governance mv. Disse formelle krav virker tit omstændige, bremsende for projekter og samarbejde, og virker ofte som unødige benspænd. Kan man sige noget godt om formelle krav? Tjener de overhovedet noget formål? Hvad sker der, hvis man ikke overholder dem?

Spørgsmål til diskussion:

  • Er manglende opfyldelse af formkravene til en reklamation, ensbetydende med at leverandøren kan hævde, at der ikke er reklameret?
  • Er en forkert udfyldt reklamation helt uden betydning, og må man starte forfra eller kan der repareres på manglende formkrav?
  • Hvad er konsekvensen af en ufyldestgørende Ændringsanmodning og har det nogen betydning at stille formelle krav til indholdet heraf?

AFSLUTNING & NETVÆRK

16:40

Opsummering af dagen

16:50

Netværk og forfriskninger

Tid til at vende dagens indtryk. Der vil være mulighed for at fortsætte samtalen om dagens temaer og netværke med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

TidspunktProgram - Dag 2
08:30

Velkommen til dag 2

Der serveres let morgenmad, kaffe og te.

09:00

Ordstyreren introducerer dagens indlæg

09:10

IT-kontrakter i et holistisk perspektiv – Når jura, forretning, teknologi og ansvar skal hænge sammen

IT-kontrakter er ikke længere blot juridiske dokumenter, der fastlægger leverancer, frister og priser. I en kompleks og konstant foranderlig virkelighed er IT-kontrakten blevet et strategisk redskab og en bærer af alt fra governance og compliance til bæredygtighed, datasikkerhed og innovation.

Et holistisk perspektiv på IT-kontrakter handler om at tænke juraen ind i en større sammenhæng:

  • Hvordan understøtter kontrakten reelt organisationens forretningsmål?
  • Hvordan afspejler den de teknologiske realiteter og risici – f.eks. ved brug af cloud, AI eller offshore-leverancer?
  • Er ESG-krav, datasikkerhed og regulatoriske forhold tænkt ind fra starten – og ikke kun tilføjet som bilag?
  • Og hvordan sikrer man governance og samarbejdsmodeller, der holder i praksis over kontraktens løbetid?

I dette oplæg ser vi nærmere på, hvordan man med et holistisk blik kan designe, forhandle og anvende IT-kontrakter, der ikke blot reducerer risiko, men aktivt understøtter organisationens samlede værdiskabelse.

10:00

Pause med kaffe og te

10:15

Muligheder og faldgruber ved anvendelse af AI i Contract Management

Rasmus Tønnies vil i dette indlæg præsentere dig for en række praktiske erfaringer med anvendelsen af den nye generation af AI i moderne CLM-systemer inden for udførelsen af Contract Management. AI har fundamentalt ændret mulighederne for, hvordan vi udøver Contract Management, men der er ofte stor forskel på de løfter, som teknologien bringer, og den virkelighed, som organisationer oplever.

Du får gode råd til, hvor modenheden i teknologien er størst og gevinsterne indenfor rækkevidde, og erfaringer om opmærksomhedspunkter i valg og implementering af AI teknologi i Contract Management.

Indlægget er relevant for både offentlige og private organisationer, der ønsker at professionalisere arbejdet med deres IT-kontrakter og sikre, at kontrakterne også skaber værdi efter underskrift.

11:00

Pause med kaffe og te

11:15

AI – udfordringer og håndtering i kontrakterne

Alle vil have kunstig intelligens (AI). Brugen af AI er i hastig udvikling og ses i stigende grad både i udviklingsprojekter om AI og som AI-komponenter i standardsystemer. Dette rejser en række nye muligheder og udfordringer, som giver anledning til en række juridiske og kontraktuelle spørgsmål, såsom: Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forbindelse med indkøb og brug af AI? Er der nogle klausuler, man bør overveje? Er der forskel på, hvilken brug systemerne har? Hvordan fordeler man ansvaret for et lovligt system? Hvordan sikres retten til outputtet? Kan compliance med GDPR og AI Act håndteres kontraktuelt?

I indlægget får du et indblik i de juridiske udfordringer og risici, som brugen af AI kan medføre, fra databeskyttelse og compliance til uforudsigelig adfærd og systemfejl. Der gives samtidig konkrete forslag til håndteringen heraf, når der indgås aftaler med brug af AI.

12:00

Frokost

13:00

AI-forordningens anvendelse og juridiske udfordringer ved træning af AI-modeller

De fleste bestemmelser i AI-forordningen har fået virkning nu. Få sat fokus på betydningen af AI-forordningens krav samt det væsentlige overlap, der er med andre lovkrav, herunder GDPR. Marlene Winther Plas gennemgår desuden reglerne, de overvejelser vi bør gøre, og nærmere om hvordan arbejdet konkret kan gribes bedst muligt an.

De juridiske udfordringer og problemstillinger, der er ved træning af AI-modeller, gennemgås nærmere. Dette gælder også i forhold til IP-rettigheder. Samtidig stiller Marlene skarpt på relevant retspraksis og anbefalinger fra Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens.

13:45

Pause med kaffe og te

14:00

Organisatorisk modenhed – nøglen til at styrke partnerselskaber og målbare gevinster

Med organisatorisk modenhed som pejlemærke kan du styrke samarbejdet med dine partnere og samtidig skabe transparens der belyser kvalitet, økonomi, deadlines og trivsel på tværs af hele forretningen.

I en tid, hvor partnerskaber er både strategisk vigtige og stadig mere komplekse, ligger de største gevinster i relationerne mellem mennesker, ledelse og kultur. Derfor er det afgørende, at ledelsen arbejder systematisk med viden, indsigt og dialog, der kontinuerligt udvikler samarbejdet mellem parterne.

Organisatorisk Modenhedsmodellen (OMM) er en simpel og struktureret model, der hjælper til at realisere jeres fulde potentiale. Afhængig af ambitionsniveau arbejder vi målrettet med at identificere styrker, udfordringer og de næste skridt i jeres organisatoriske udvikling.

Viden og indsigt indsamles gennem spørgerammer, workshops og interviews, der belyser modenheden præcis på de områder, du vælger at fokusere på. Thomas Axen gennemfører live-målinger i plenum, der på meget kort tid viser, hvordan modellen skaber værdi – og hvordan den let kan tages i anvendelse i praksis.

OMM kobler de klassiske målinger på ydelser med organisatoriske målinger. Det giver et helhedsorienteret billede af jeres muligheder for at styrke samarbejdet, øge effektiviteten og sikre den bedst mulige bundlinje – for begge parter.

15:15

Indlæg med vinderen af Danske IT-Advokaters Specialepris 2024

Danske IT-Advokaters (DITA) Specialepris uddeles til specialer inden for IT-rettens område. Prisen uddeles én gang per kalenderår. Specialeprisen giver vinderen 20.000 kr., og specialet offentliggøres på DITA’s hjemmeside. Prismodtageren får desuden mulighed for at holde et indlæg om specialet på konferencen. Der bliver uddelt 1-2 vindere per kalenderår, og for at komme i betragtning skal specialet have fået karakteren 12 og omhandle en IT-retlig problemstilling. Følgende vurderingskriterier ligger til grund for DITAs udnævnelse af specialerne: Aktualitet/nyhedsværdi, kvalitet, praktisk relevans, grundighed, perspektivering og overblik.

Philip Valdemar Schmidt vandt prisen i 2024 med specialet Leverandørens grove uagtsomhed i IT-udviklingsaftaler

AFSLUTNING

15:45

Opsummering af konferencen

16:00

Konferencen slutter. På gensyn!

Få adgang til programmet og se alle talere, indlæg og temaer

Når du får adgang til programmet, giver du os samtykke til at sende dig nyhedsbreve med tilbud, information om nye events, invitationer mv.
Eventdetaljer
Partnere
Advokaters obligatoriske efteruddannelse

Konferencen opfylder kravene for advokaters obligatoriske efteruddannelse

Kontakt

Program
Louise Starklint
ls@insightevents.dk
+45 40109042