
– Når jura møder cybersikkerhed i praksis
DORA, eller Digital Operational Resilience Act, er en EU-forordning, der har til formål at styrke den digitale modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
Selvom DORA nu er trådt i kraft, er implementeringen stadig kompleks og fuld af fortolkninger. På konferencen samler vi eksperter fra både juridisk og teknisk side for at skabe fælles forståelse, og du får indblik i tilsynets forventninger, governance-krav og tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
Du kan stille spørgsmål direkte til Finanstilsynet og høre erfaringer fra konkrete implementeringer. Samtidig kan du netværke med kolleger i branchen og få inspiration til, hvordan din organisation bedst navigerer i DORA.
På konferencen får du blandt andet sat fokus på:
- Opdateringer om RTS for outsourcing og TLPT
- Fortolkning af DORA’s krav til ledelse og governance
- Ansvarsplacering og dokumentationskrav
- Praktiske erfaringer med teknisk implementering
- Trusselsbaseret penetrationstest og risikovurdering
- Samspillet mellem sikkerhed, compliance og forretning
Programmet er sammensat, så det dækker de mest aktuelle emner inden for DORA. Gennem dagen vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få konkrete svar fra vores eksperter, samt deltage i netværkspauser og en afsluttende netværksreception.
Målgruppe for konferencen DORA
Konferencen er relevant for alle, der arbejder med eller er ansvarlig for virksomhedens compliance i
forhold til cybersikkerhed og DORA-forordningen. Følgende type virksomheder er omfattet af DORA:
- Kreditinstitutter, betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og investeringsselskaber
- Forsikrings- og genforsikringsvirksomheder, større forsikringsformidlere og arbejdsmarkedspensionsselskaber
- Værdipapircentraler, regulerede markeder, transaktionsregistre, forvaltere af alternative investeringsfonde, investeringsforvaltningsselskaber, centrale modparter og udbydere af dataindberetningstjenester
- Virksomheder inden for kryptoaktiver, som bliver omfattet af den kommende forordning på dette område (MiCA-forordningen)
- Administratorer af kritiske benchmarks, crowdfunding-tjenesteudbydere, securitiseringsregistre og kreditvurderingsbureauer
- IT-leverandører som er systemiske på EU-niveau
Vi ser frem til en inspirerende og lærerig dag sammen med dig og dine kollegaer på konferencen den 9. december.
Hvis du ønsker at deltage på andre finansielle events, så se alle vores finansielle konferencer her.