Bæredygtig fødevareemballage

Bæredygtig fødevareemballage - konference - Insight Food & Health

– Nye krav, funktion, risici og fremtidens emballagevalg

Nu gælder EU’s nye emballageforordning, PPWR. Men er jeres virksomhed klar til det, der følger med?

Fra den 12. august 2026 finder hovedparten af reglerne i PPWR anvendelse. Dermed er de nye krav til emballage ikke længere noget, virksomheder alene skal forberede sig på. Nu skal de håndteres i praksis – samtidig med at en række yderligere krav og deadlines venter i de kommende år.

For fødevarevirksomheder rejser det en række helt konkrete spørgsmål: Hvilke krav gælder hvornår? Hvilken dokumentation skal være på plads? Hvad betyder reglerne for de emballager, I bruger i dag? Og hvilke valg skal I begynde at træffe nu for at være klar til det næste?

På konferencen Bæredygtig fødevareemballage den 4. november får du overblik over den nye virkelighed på emballageområdet – og hjælp til at omsætte kravene til praksis.

Vi samler op på de første erfaringer med PPWR og ser på de spørgsmål og udfordringer, der viser sig, når reglerne møder virksomhedernes hverdag. Samtidig får du et roadmap over de kommende krav, så du bliver skarpere på, hvad der kræver handling nu, og hvad I skal være klar til i de kommende år.

Vi stiller også skarpt på de konkrete emballagevalg, som reglerne påvirker: fra plastemballage og miljøgraduering til PFAS i fødevarekontaktmaterialer og nye grænseværdier for MOSH/MOAH.

Du kan blandt andet glæde dig til:

  • Nye EU-krav til emballage – få overblik over reglerne og den praktiske implementering
  • PPWR i praksis – hvad har de første måneder lært os?
  • PPWR-roadmap – hvilke krav kommer hvornår, og hvad skal I forberede allerede nu?
  • Plastemballage under nye krav – hvad skal producenter og importører være klar til?
  • PFAS i fødevarekontaktmaterialer – kend kravene og dokumentationen
  • Miljøgraduering i praksis – hvad betyder den for jeres emballage og økonomi?
  • Nye grænseværdier for MOSH/MOAH – hvad betyder de for jeres valg af emballage?

Konferencen samler eksperter og centrale aktører på området, der sætter reglerne i perspektiv og deler deres viden om, hvordan de nye krav håndteres i praksis.

Målet er, at du går fra konferencen med et klart billede af, hvad de nye krav betyder for din virksomhed, hvor I skal sætte ind nu – og hvad I skal forberede jer på frem mod 2030.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Få styr på, hvad PPWR betyder for virksomhederne, nu hvor reglerne skal omsættes til praksis
  • Få overblik over kommende krav og deadlines – og bliv skarpere på, hvad I skal prioritere hvornår
  • Få konkrete perspektiver på dokumentation, miljøgraduering og valg af emballage
  • Bliv klogere på, hvordan krav til PFAS og MOSH/MOAH påvirker arbejdet med fødevareemballage
  • Stil spørgsmål direkte til eksperterne og få perspektiver på de udfordringer, I selv står med
  • Udveksl erfaringer med andre virksomheder og fagfæller, der skal navigere i de samme nye krav

Målgruppe for Bæredygtig fødevareemballagekonferencen

Konferencen er for dig, der arbejder professionelt med fødevareemballage og har ansvar for eller berøring med compliance, kvalitet, produktudvikling, emballage, bæredygtighed eller regulatoriske forhold. Den henvender sig blandt andet til regulatoriske specialister, kvalitetsansvarlige og -medarbejdere, produktudviklere, emballageansvarlige, rådgivere, emballagevirksomheder, fødevareproducenter og detailhandlen.

Vi glæder os til at byde dig og dine kolleger velkommen på konferencen den 4. november 2026.

Hvis du ønsker at deltage på andre events inden for fødevareområdet, kan du se alle vores konferencer her.

Del denne Event
Andreas Hastrup Clemmesen taler på konferencen Bæredygtig fødevareemballage - Insight Food & Health
Andreas Hastrup Clemmesen
Fagchef for cirkulære materialer, produkter og emballage
Dansk Erhverv
Christina Busk taler på konferencen Bæredygtig fødevareemballage - Insight Food & Health
Christina Busk
Miljøpolitisk chef
Plastindustrien
Karin Frøidt er taler og ordstyrer på konferencen Fødevarelovgivning - Insight Food & Health
Karin Frøidt
Koncernkvalitetschef
Dagrofa
Mette Holm taler på konferencen Bæredygtig fødevareemballage - Insight Food & Health
Mette Holm
Biolog, chefkonsulent, kemi og fødevarekvalitet
Fødevarestyrelsen
Mette Sørensen taler på konferencen Bæredygtig fødevareemballage - Insight Food & Health
Mette Sørensen
Head of quality & esg
Geia Food
Peter Reimer taler på konferencen Bæredygtig fødevareemballage - Insight Food & Health
Peter Reimer
Key account manager
VANA

Priser

Early Bird!

Tilmelding senest 25. september 2026

kr. 6.895,-

Tilmelding senest 23. oktober 2026

kr. 7.395

Tilmelding efter 23. oktober 2026

kr. 7.895

Du kan også tilmelde dig her: e-mail: info@insightevents.dk eller telefon: +45 35 25 35 45

Alle priser er ekskl. moms.

Du kan tilmelde dig direkte på hjemmesiden ved at klikke på ’Tilmelding og priser’ på arrangementets side: Du kan også sende e-mail til info@insightevents.dk eller ringe til os på telefon 35253545

Du får tilsendt en faktura og en ordrebekræftelse efter din tilmelding.

Er I flere interesserede fra samme virksomhed, der ønsker at deltage, så kontakt os for et godt tilbud: info@insightevents.dk eller på telefon: 35253545.

Prisen inkluderer forplejning alle konferencedage (kaffe/te, frugt/kage og frokost).

Ja, du skal blot meddele det skriftligt til os via e-mail: info@insightevents.dk

Afbestilling skal ske skriftligt. Hvis du afbestiller op til 10 hverdage før afholdelsen, vil der blive opkrævet et gebyr på 10 %. Afbestiller du mindre end 10 hverdage før afholdelsen, opkræves 50 %. Hvis du afbestiller senere end 2 hverdage før afholdelsen, skal du betale den fulde pris. Er du selv forhindret i at deltage, har du også mulighed for at overdrage deltagelsen til en kollega.

Insight Events fralægger sig ansvaret for parkering og transport i forbindelse med arrangementet. Rejser du med offentlig transport anbefaler vi, at du planlægger og tjekker din rejse på rejseplanen.dk.

Er du leverandør af løsninger & serviceydelser og ønsker at høre om vores partnerskabsmuligheder, så kontakt Thomas Klindt på telefon 41951431 eller tk@insightevents.dk

Program
TidspunktProgram - Dag 1
Spor 1
08:30

Udlevering af navneskilte og deltagermateriale

Nyd en let morgenmad, kaffe og te inden konferencens start.

Spor 1
09:00

Åbning af konferencen

Louise Starklint, senior program manager, Insight Food & Health

Spor 1
09:05

Introduktion ved ordstyrer

Spor 1
09:25

Hele reguleringen af emballageområdet – overordnet indflyvning omkring EU regulering af emballageområdet

Emballageområdet er under markant forandring, og nye EU-krav stiller virksomheder over for både nye forpligtelser og en omfattende implementeringsopgave.

Få den overordnede indflyvning til reguleringen og et samlet billede af, hvad virksomheder skal forholde sig til – med fokus på, hvordan kravene kan omsættes pragmatisk i praksis.

TBA

Spor 1
10:25

Pause med kaffe og te

Spor 1
10:45

PPWR i praksis – hvad har de første måneder lært os?

Når nye regler møder virksomhedernes hverdag, opstår de konkrete spørgsmål. Vi samler op på de første erfaringer med PPWR og ser nærmere på de områder, der allerede giver anledning til overvejelser i praksis.
Geia Food deler ud af deres første erfaringer med de nye regler, og hvordan de har grebet opgaven an.

Spor 1
11:30

Roadmap for nye PPWR-krav i de kommende år

PPWR rulles ud over en årrække, og det kan være vanskeligt at holde styr på både deadlines, nye krav og deres betydning for virksomheden.

Få et roadmap over de kommende PPWR-krav, så I kan prioritere indsatsen og blive skarpere på, hvad der kræver handling nu – og hvad der kan vente.

Spor 1
12:00

Frokost

Spor 1
13:00

Plastemballage i fremtiden

Nye krav til plastemballage får konkrete konsekvenser for både producenter og importører. Men hvad skal virksomhederne allerede nu have på radaren – og hvor er der fortsat usikkerhed?

Indlægget stiller skarpt på:

  • Hvad single use-plastreglerne betyder i praksis
  • Hvordan virksomheder kan forberede sig på de harmoniserede affaldssorteringsikoner
  • Hvilke konsekvenser de kommende krav får for producenter og importører
  • Hvor branchen oplever, at reglerne fungerer – og hvor de giver udfordringer i praksis
Spor 1
13:40

PFAS i FKM-reglerne og FKM-kontrollen

PFAS er reguleret fra flere sider, og for virksomheder kan det være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder hvor – og hvordan man dokumenterer, at kravene er overholdt.

Få overblik over:

  • Reglerne for PFAS i fødevarekontaktmaterialer (FKM)
  • Forskelle og ligheder mellem FKM-reglerne og PFAS-reglerne i emballageforordningen (PPWR)
  • Hvordan FKM- og fødevarevirksomheder kan dokumentere overholdelse af reglerne
Spor 1
14:15

Pause med kaffe og te

Spor 1
14:30

Miljøgraduering i praksis – hvad betyder den for jeres emballage og økonomi?

Miljøgraduering handler ikke kun om at placere en emballage i den rigtige kategori. Valg af emballage kan også få betydning for både økonomi, genanvendelighed og virksomhedens fremtidige emballageløsninger.

Med konkrete eksempler får du indblik i:

  • Praktiske eksempler på hvordan konkrete emballager miljøgradueres
  • Gennemgang af processen som angivet i Miljøstyrelsens vejledning
  • Hvordan udvikler man emballager til mere genanvendelse og cirkulære flows
  • Økonomien bag miljøgradueringen
  • PPWR og krav til genanvendelig emballage
Spor 1
15:10

De nye grænseværdier for MOSH/MOAH i fødevarer, hvordan påvirker det emballagevalg? Og hvad kan man gøre for at forhindre overskridelse

Nye grænseværdier for MOSH/MOAH i fødevarer skærper behovet for at have styr på, hvordan emballagen kan påvirke det færdige produkt. Få indblik i, hvad de nye grænseværdier betyder i praksis, hvilke emballagevalg virksomheder skal være særligt opmærksomme på, og hvordan man kan arbejde med at forebygge overskridelser.

TBA

Spor 1
15:40

Afrunding ved ordstyreren

Spor 1
15:50

Konferencen slutter

Eventdetaljer
Kontakt

Program
Louise Starklint
ls@insightevents.dk
+45 40109042

Partnerskab
Thomas Klindt
tk@insightevents.dk
+45 41951431