
Miljøregler og -lovgivning er en vigtig parameter i virksomheders miljøpolitik, drift og administration. Der stilles høje krav til virksomheder og myndigheder i forhold til nye lovbestemmelser og vejledninger såvel på nationalt som på europæisk plan. Udover at forholde sig til omfattende og til tider kompleks lovgivning, bliver fagfolk mødt med nye krav for at redegøre for, hvilke verdensmål virksomheden understøtter, eller hvordan virksomheden rapporterer CO2-aftryk.
På konferencen får du en opdatering og overblik over den seneste udvikling inden for miljøjuraen, herunder en gennemgang af nyeste domme og afgørelser og nyere praksis fra Miljø- og fødevareklagenævnet.
Derudover kan du blandt andet se frem til at høre:
- Seneste udvikling inden for spildevandshåndtering i lyset af vandrammedirektivets krav
- Biodiversitetsstrategier i praksis, herunder bl.a. grønbroget tudse på byggepladsen – naturhensyn i stor skala
- De kommende ændringer til lovkravene om bæredygtighedsrapportering, herunder på miljøområdet
- Virksomheders brug af udsagn om bæredygtighed, miljø og klima
- Status på IE Direktivet
- Begreber i BAT-konklusioner – forståelse og praktisk implementering
- Miljøvurderinger af projekter – seneste udvikling og tendenser
Det er en af årets vigtigste konferencer inden for miljø, klima og energi. Vi samler talere og specialister, der i løbet af 2 intense dage giver dig en faglig opdatering med spændende indlæg, erfaringer, input og debatter. På konferencen har du ligeledes mulighed for erfaringsudveksling og netværke med centrale aktører på det miljøretlige område.
Hvad får du ud af at deltage på konferencen?
- Opdatering og overblik over seneste nyt inden for miljølovgivningen
- Spændende cases og erfaringer fra virksomheder og rådgivere
- Mulighed for at stille spørgsmål direkte til myndigheder og aktører i branchen og tage del i aktuelle debatter
- Oplagte rammer for at netværke med kollegaer i branchen
Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkommen på Miljølovgivning den 11. & 12. marts 2026.
Hvis du ønsker at deltage på andre juridiske events, så se alle vores jurakonferencer her.
Med venlig hilsen
Insight Legal













