Andreas Steno Larsen: Kold handelskrig, amerikansk præsidentvalg og centralbanker med klimaet på agendaen

Til den årlige konference Cash & Treasury Management 2020 giver Global Seniorstrateg hos Nordea Markets, Andreas Steno Larsen, dig sine vurderinger af de storpolitiske konsekvenser for Treasury-funktionen (på engelsk). I denne tekst kan du læse Andreas Steno Larsens uddybning af indlægget.
 
Verdensbilledet er stadigvæk præget af stor usikkerhed ind i 2020. Brexit-aftalen bliver måske løst, men forude venter i givet fald meget besværlige handelsforhandlinger mellem Storbritannien og EU. Kina og USA’s forhold minder efterhånden mere og mere om en spirende kold-krig, selv hvis dele af toldkrigen rulles tilbage. Uroen i Hong Kong gør ikke billedet nemmere at forholde sig til. Det er dog muligt, at det hele bløder op, hvis vi får en ny præsident i Det Hvide Hus efter det Amerikanske præsidentvalg i efteråret. Men skal man egentlig vente en helt anderledes udenrigspolitisk linje, hvis en Demokrat vinder over Donald Trump? Og hvordan vil markederne reagere på at Trump eventuelt må forlade Det Hvide Hus?
 
I mellemtiden øges fokus på bæredygtighed fra alle sider – nu vil også centralbankerne spille en rolle. I den store gennemgang af pengepolitikken hos ECB, som den nye formand Christine Lagarde har igangsat, vil ECB vurdere hvordan de kan hjælpe den grønne omstilling på vej via pengepolitikken.
 
Betyder det at den europæiske centralbank vil til at føre grøn pengepolitik – og hvilke implikationer vil det få for obligationsmarkederne?
 
Vil du høre mere? Vær med som deltager eller partner på Cash & Treasury 2020.

Leave a Reply