Her finder du de stillinger, der er ledige netop nu. Medarbejderne er en forudsætning for vores succes og fremgang. Derfor satser vi også på at udvikle og forstærke vores kompetencer gennem nyansættelser.

Kvalificerende og relevante kompetencer er vigtige for både vores medarbejdere og virksomheden. Samtidig er det en forudsætning for, at vi kan bevare og udvikle vores konkurrencekraft.

Ledige stillinger:


Projektleder til udvikling og afholdelse af Building Green events

Building Green / Insight Events, København

Building Green er Danmarks største event for bæredygtigt byggeri, eventen afholdes både i København, Aarhus, München og Oslo. Konceptet er under udvikling, og vi søger en dygtig kollega til at være en del af denne proces.

Fra idé til afholdelse af Building Green events:
Som projektleder skal du generere, udforme og gennemføre events både nationalt og internationalt. Du arbejder både på et strategisk og operationelt niveau og har det fulde overblik over alle faser i eventen – herunder idéudvikling, markedsresearch, opbygning af netværk, sammensætning af indhold, kontakt til indlægsholdere, partnerpleje, koordinering af venue og generel praktik, planlægning af PR og marketing-aktiviteter, salgs- og sponsorplanlægning med sælgere samt afholdelse af events.

For at skabe succesrige Building Green events må du både være nysgerrig, idérig, målrettet og struktureret.

Kandidater med potentiale:
Vi søger en projektleder, som gerne har en interesse for det bebyggede miljø, klimaudfordringer samt også gerne arkitektur, da dette er en central del af Building Green. Erfaring med salg og marketing vil være en fordel, men ikke en betingelse. Du skal have et veludviklet ”købmandsgen” og god forretningsforståelse.

Building Green afhænger af gode netværk, og det er derfor en vigtig egenskab, at du er god til at skabe netværk og relationer. Du er velformuleret både i skrift og tale, på dansk såvel som på engelsk.

Building Green events skabes i et team, hvorfor projektlederen også får en vigtig rolle som tovholder – struktur og overblik er derfor også egenskaber, vi søger.

Hele verden som potentiel arbejdsplads:
Du træder ind i en levende og proaktiv organisation. Insight Events, som står bag Building Green, er en dynamisk virksomhed i konstant udvikling. Du bliver en del af et professionelt team med store muligheder for faglig/personlig sparring og idéudveksling. Vi holder til centralt i København.

Da Building Green søger ud over landets grænser, kan du potentielt få events i hele verden, hvis muligheden skabes.

Løn og ansættelsesforhold er efter kvalifikationer. Besøg www.buildinggreen.eu og www.insightevents.dk for yderligere information, eller kontakt direktør Henrik Ulander på telefon 20 40 30 83 eller hu@insightevents.dk

Start
Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Din ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt pr. e-mail til hu@insightevents.dk

Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Insight Events
Silkegade 17, st
1113 København K


 

Kunne du tænke dig at blive en af os?
Vil du vide mere om vores arbejdsplads, kontakt venligst:

Managing Director Henrik Ulander
Telefon +45 20 40 30 83

Insight Events er en spændende og dynamisk virksomhed, hvor vi arbejder med mange bolde i luften, vi skaber faglig og personlig udvikling, da projekter aldrig er ens, og vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det er hele vejen igennem et super sted at være.