4 hurtige spørgsmål til Jens Peter Nielsen - ordstyrer på Miljølovgivning

Den 17. og 18. marts 2020 kan du deltage på konferencen Miljølovgivning. På konferencen får du kastet lys over problemstillinger og udfordringer, dels ved indlæg fra eksperter og dels ved indlæg, som vil dele praktiske erfaringer fra hverdagen. Konferencen er relevant for dig, som til daglig arbejder med regulering inden for miljøområdet i en virksomhed, der er underlagt regulering.

Konferencens ordstyrer er projektchef Jens Peter Nielsen, Miljø & Natur, MOE. Jens Peter har været ordstyrer i mange år. Jens Peter Nielsen er uddannet cand.scient.geologi og har tidligere været ansat i 29 år i COWI. I denne artikel har vi stillet 4 hurtige spørgsmål til Jens Peter omkring konferencen og fremtiden inden for miljølovgivning.
 

1. Du har været ordstyrer og samarbejdspartner på konferencen i mange år. Hvilken værdi giver det dig at deltage på konferencen?

Konferencen giver mig en rigtig god mulighed for at komme rundt om ny viden både inden for emner i mit eget kompetenceområde, men især alle de emner der er relevante, men på kanten af min egen kompetence. Og så giver konferencen en rigtig god mulighed for at netværke med både virksomheder og myndigheder.
 

2. Hvad ser du som de største udfordringer inden for miljølovgivningsområdet over de næste par år?

Der er nok ingen virksomheder som ikke på en eller anden måde kan mærke et øget krav om bæredygtighed i deres produktion. Meget af det er ikke lovgivning endnu, men jeg tror, at det er ekstremt vigtigt for virksomhederne at begynde at handle lige nu for at være klar, når det bliver til lovgivning – for det bliver det!
 

3. Hvis du skulle give et bud på temaer konferencen Miljølovgivning om 5 år, hvad ville disse så være?

Om fem år er vi blevet meget dygtigere til alle begreberne: Bæredygtighed, klimastrategi, cirkulær økonomi og SDG17. Jeg er helt sikker på, at mange af emnerne er blevet til lovgivning og at vi allerede om fem år kommer til at arbejde med erfaringer i forhold til den nye lovgivning.
 

4. Hvad håber du på, at deltagerne får ud af at deltage på konferencen Miljølovgivning?

Jeg håber, at de får ny viden med hjem, at de får styrket deres netværk med andre virksomheder i samme situation og at de får talt med de dygtige eksperter, vi har på talerlisten.
 

Vil du høre mere til Jens Peter Nielsen og miljølovgivning?

Deltag på konferencen Miljølovgivning den 17. og 18. marts og hør mere til Jens Peter Nielsen og miljølovgivning. Du kan læse mere om konferencen her og tilmelde dig her.