Kosttilskud-Linkedin-banner_insightfoodhealth1200x630
Når du markedsfører kosttilskud, skal du ikke kun følge de generelle regler for fødevarer. Du skal også være opmærksom på de specifikke regler, der gælder for kosttilskud. Derudover kan der være forskellige nationale lovgivninger, hvis du vil markedsføre udover Danmarks grænser. Derfor kan det være forbundet med en del udfordringer.

På konferencen Kosttilskud den 29. oktober får du en gennemgang af udfordringerne af Michael Strube, chefkonsulent hos DI Fødevarer. I denne artikel kan du læse et interview med Michael Strube.
 

Hvad vil dit indlæg på Kosttilskud handle om?

Mit indlæg handler om de udfordringer danske producenter og markedsfører af kosttilskud står over for, når de ønsker at lancere produkter i andre EU-lande. Den umiddelbare forventning er, at vi via et medlemskab af EU er godt stillet i den situation.

Alle taler om det indre marked/varernes frie bevægelighed, men sådan forholder det sig desværre ikke. Selvom der er EU-harmoniserede regler for fødevarer og også et EU-direktiv for kosttilskud, er der fortsat områder, der ikke er harmoniserede og her gælder naturligvis nationale regler.

Jeg håber mit indlæg giver deltagerne et indblik i en ikke-harmoniseret verden, som kræver både tålmodighed og god forberedelse inden en succesfuld lancering af kosttilskud uden for Danmark er mulig.
 

Hvad ser du som de største udfordringer for kosttilskudsbranchen de næste par år?

Jeg ser de uharmoniserede regler og muligheden for at fortælle om effekten af kosttilskud, som en af de største udfordringerne de næste par år.
 

Hvis du skal holde indlæg igen om fem år, hvad vil det så handle om?

En komplet harmonisering af regelsættet for kosttilskud kræver en stor indsats fra både medlemslande og EU-Kommissionen. Hvis den kommende EU-Kommission tør fokusere på regulering/harmonisering og ikke på  ”af-regulering” – som den netop afgående EU-Kommission gjorde – og der er enighed blandt medlemslandene, så vil der være mulighed for at oplægget kan være en ”guidance for markedsføring af kosttilskud i EU”.
 

Fødevareklubbens netværksarrangement

Jeg vil også gerne slå et slag for Fødevareklubbens arrangement om ”Det fedmefremmende samfund”, som foregår samme sted senere på dagen og som er gratis for deltagere på konferencen. Mon ikke Susanne Tøttenborg fra Kræftens Bekæmpelse vil fortælle om det nye projekt ”Ret portion/spis mindre”, som er baseret på et Offentligt Privat Partnerskab – en af Danmarks store styrker?
 

Vil du høre mere om markedsføring af kosttilskud?

Kom med på Kosttilskud den 29. oktober, hvor du får stillet skarpt på regulering, kontrol, compliance og markedsføring af kosttilskud og får mulighed for at netværke med andre i branchen. Læs mere her og tilmeld dig her.