Læs en artikel om Anders Schelde fra MP Pension om bæredygtige og ansvarlige investeringer på Liv & Pension 2019

På konferencen Liv & Pension den 18.-19. september kan du vælge mellem kundesporet og investeringssporet. På investeringssporet kommer du i dybden med lovkrav fra EU omkring bæredygtig finansiering, transformation til grøn økonomi, megatrends og Impact Investments.

Anders Schelde, der er Chief Investment Officer i MP Pension, er ordstyrer på investeringssporet, og ifølge Anders Schelde er bæredygtige investeringer ikke bare varm luft – danske pensionsselskaber har et ansvar: ”Med knap 4.000 mia.kr. i samlede investeringer har den danske pensionssektor en stor rolle og et stort ansvar i forhold til den grønne omstilling og helt overordnet i forhold til at investere bæredygtigt og ansvarligt i vores samfund,” uddyber Anders Schelde.

Men Anders Schelde ser også udfordringer ved bæredygtige investeringer på den lange bane: ”Jeg ser to store langsigtede udfordringer, dels denne grønne omstilling, som vil have en stor påvirkning på al økonomisk aktivitet – og dermed alle investeringer – og dels, at efter 10 års ”medvind på cykelstien” i næsten alle dele af det finansielle marked, så lyder vejrudsigten på mere ustabilt vejr for de næste 5-10 år,” lyder det.

Anders Schelde guider dig igennem eftermiddagens indlæg, hvor du får 4 forskellige vinkler på mulighederne og udfordringerne ved bæredygtige investeringer:
 

Lovkrav fra EU om Sustainable Finance

Christopher Flensborg, Head of Research, Climate & Sustainable Finance, SEB, fortæller om lovkrav fra EU og om de investeringer fra pensionsselskaber, som kan påvirkes af de nye lovkrav. I sit indlæg lægger Christopher Flensborg vægt på globale investeringsstrategier til at adressere bæredygtig indvirkning på værdiansættelser, hvordan du kan outsource værdiansættelser og hvad der sker med bæredygtige investeringer de næste 2 år. Gennem indlægget får du inspiration til at forbedre og udvikle dine egne strategier.
 

Transformation til den grønne økonomi

Ulrik Weuder, Senior Vice President, Head of Global Direct Investments, ATP, giver dig overblik over hvordan ATP arbejder (aktivt ejerskab) med deres investeringer, og hvordan vi går fra en brun til en grøn verden.
 

Megatrends: Thematic Investment Opportunities

Rob Powell, CFA, Director Blackrock fortæller om de nyeste megatrends inden for investeringsmuligheder. Han kommer blandt andet ind på selvkørende biler, vandressourcer, AI, robotteknik og Blockchain.
 

Impact Investments that make a big difference

Gary Vaughan-Smith, Chief Investment Officer, Silverstreet Capital fortæller om identifikation af attraktive langsigtede investeringer, der også kan være med til at skabe en stor positiv social påvirkning (indlægget holdes på engelsk).
 

Vil du høre mere om bæredygtige og ansvarlige investeringer?

Deltag på Liv & Pension, der afholdes for 14. gang. Med årligt over 120 deltagere fra liv- og pensionsbranchen samt den finansielle sektor har konferencen manifesteret sig som årets event i branchen. Du kan læse mere om konferencen her og tilmelde dig her.