Karin Frøidt - fødevarelovgivning - oprindelsesmærkning
29.04.2019

Interview af Karin Frøidt, koncernkvalitetschef i Dagrofa

Oprindelsesmærkning af fødevarer er et forholdsvist komplekst område. Som udgangspunkt skal fødevarer ikke mærkes med oprindelse med mindre en undladelse kan vildlede forbrugerne. Der er mange undtagelser, man bør være opmærksom på, og det kan være svært at få overblik over. Hvornår skal oprindelsen mærkes, og hvor og hvordan? Hvem har produceret varen? Hvor kommer ingredienserne fra?

Derfor sætter Karin Frøidt, koncernkvalitetschef hos Dagrofa, fokus på de udfordringer og muligheder, der er ved oprindelsesmærkning på konferencen Fødevarelovgivning den 21.-22. maj.

Reglerne er ikke ligetil

Området er generelt forbundet med kompleksitet og dilemmaer, og reglerne er ikke ligetil, de kan fortolkes på flere måder, forklarer Karin. Den forvirring kan f.eks. ramme virksomheder, der gerne vil være transparente og angive hvem der har produceret fødevarerne. De kan blive ramt af skærpet krav til at angive, hvor ingredienserne stammer fra og derved blive begrænset i at handle forretningsmæssigt og miljømæssigt ansvarligt efter udbud og efterspørgsel. Det kan også forvirre, at oprindelsesmærkning er obligatorisk for nogle bestemte fødevarer, og at bestemte varebetegnelser, anprisninger eller fremhævninger af en bestemt oprindelse på en ingrediens udløser et krav om oprindelsesmærkning. Det samme gælder, ifølge Karin, når et symbol eller tegning på emballagen opfattes som en indikation af oprindelse, hvor fortolkningen også er lidt flydende.

Konferencen vil give deltagerne overblik over reglerne, og i kombination med indlægget af Pernille Lundquist Madsen fra Fødevarestyrelsen håber jeg at kaste lys over disse mange udfordringer og dilemmaer og sætte gang i debatten” fortæller hun.

’Ja tak’-tilbud – nye krav og problemstillinger

Når man spørger Karin om fremtidens udfordringer, er hun ikke i tvivl om, at nye former for salg kan give udfordringer i fremtiden. Fødevarer bliver ikke kun solgt i almindeligt butikssalg og online webshops. Nu bliver sociale medier også benyttet som en decideret salgskanal. På Facebook er der lige nu en tendens til de såkaldte ’ja tak’-tilbud, hvor virksomheder lægger et opslag med et tilbud ud, kunderne kommenterer med et ’ja tak’ og henter så efterfølgende varerne hos virksomheden. Ifølge Karin stiller disse nye salgskanaler og -metoder nye krav: ”Hvilke oplysninger skal kunderne have før købet? Hvornår ser de hvilke allergener, der er i? Hvornår ser de oprindelsen? Hvad gør virksomhederne, hvis varerne skal trækkes tilbage? Og hvor skal forbrugerne have information om tilbagetrækning, når varerne er købt på Facebook?

Nye spiselige fødevarer

Hvis vi kigger endnu længere frem i tiden, kommer vi højst sandsynligt til at spise helt nye fødevarer, som vi ikke spiser i dag, og som ikke før har været anvendt til fødevarer, forudsiger Karin.

”Nu er der f.eks. hamp på programmet til konferencen, men det kunne også være bøgeblade, skvalderkål, insekter, tang, svampe og den slags.” Ifølge Karin kommer de nye former for fødevarer til at skabe udfordringer i fremtiden, både i forhold til godkendelse af varerne, sikkerhedsvurdering, men selvfølgelig også, hvad vi skal kalde dem og hvilken lovgivning de skal ind under. ”Det bliver rigtig interessant at følge,” lyder det afsluttende fra Karin.

Vil du vide mere og høre Karins indlæg?

Læs mere om konferencen Fødevarelovgivning den 21.-22. maj og tilmeld dig her.