Anders Nørgaard Jensen

05.02.2018

Interview af Anders Nørgaard Jensen, advokat og partner, Publicure

Rammeaftaler er og har meget længe været det foretrukne værktøj til indkøb af varer og tjenesteydelser. De dynamiske indkøbssystemer lever til gengæld en forholdsvis stille tilværelse, og dette er på trods af, at de i mange tilfælde udgør et attraktivt alternativ til indgåelse af en rammeaftale.

Anders Nørgaard Jensen er advokat og partner hos Publicure og taler på Udbudskonferencen 2018. Her vil han opdatere dig på de dynamiske indkøbssystemer, herunder hvordan de giver øget gennemsigtighed og fleksibilitet.

Dynamiske indkøbssystemer giver andre muligheder
Ifølge Anders Nørgaard Jensen kan de dynamiske indkøbssystemer i mange tilfælde befri ordregiver for nogle af de begrænsninger, der gør sig gældende ved rammeaftalerne. Her skal udbudsafdelingerne have øjnene op for de muligheder og fordele, der ligger i de dynamiske indkøbssystemer. ”De bliver efterhånden mere og mere udbredt, og i mange tilfælde er de dynamiske indkøbssystemer effektive til at bryde nogle af de meget veletablerede normer fra både leverandørens og ordregivers side. Leverandørerne bliver ofte mere opmærksomme, da der med disse systemer ikke lukkes af for nye leverandører.”, lyder det.

Dynamiske indkøbssystemer skal ikke ses som en erstatning for rammeaftalerne, da de har hver deres fordele og begrænsninger. Eksempelvis kan indkøbssystemerne ikke begrænse antallet af leverandørtilbud, der kommer ind, hvilket ikke er optimalt i alle tilfælde. ”Der er uden tvivl tilfælde, hvor en rammeaftale giver langt bedre mening. Det er dog vigtigt at være opmærksom på den mulighed, der ligger i de dynamiske indkøbssystemer, så rammeaftalerne ikke vælges grundet mangel på viden og mod til at kaste sig ud i alternativet.”, forklarer han.

Usikkerhed om nyt regelsæt skaber tilbageholdenhed
Mange kontrakter skal inden længe udbydes for første gang under det nye regelsæt fra januar 2016. Et nyt regelsæt resulterer i større retsusikkerhed og generelt flere klagesager. ”Denne usikkerhed kan betyde, at indkøbsafdelingerne holder sig lidt tilbage i forhold til nye tiltag og metoder, herunder brugen af de dynamiske indkøbssystemer.”, mener Anders Nørgaard Jensen.

Han påpeger, at klageincitamentet med rammeaftalerne er meget højt, og dette er noget af det som de dynamiske indkøbssystemer afhjælper. ”Jeg er ikke bekendt med igangværende klagesager i forbindelse med brugen af de dynamiske indkøbssystemer, og selv om det nok skal komme, så forventer jeg, at det bliver i mindre grad.”, lyder det.

Interessante emner på årets konference
Anders Nørgaard Jensen fremhæver desuden flere andre interessante emner på årets udbudskonference. Blandt andet nævner han indlægget om ordregivers undersøgelsespligt, som ifølge ham er et område, der har stor praktisk betydning. Derudover peger han på den break-out session, som sætter fokus på udbud af velfærdsydelser. ”Det er et politisk højaktuelt emne, hvor der har været sager med private aktører, der byder på opgaven, men som i sidste ende ikke kan varetage den på tilfredsstillende vis.”, understreger han.

Læs mere om konferencen Udbudskonferencen 2018 og tilmeld dig her.