30.10.2017

Af Karin Frøidt, Koncernkvalitetschef, Dagrofa

Karin Frøidt Nogle fødevarelovgivningsområder kræver særlig fordybelse, og særlig fordybelse er præcis det, som Insight Events’ efterårskonference giver vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger. Et velbegrundet ønske fra flere deltagere på de årlige Fødevarelovgivningskonferencer.

Videnskabelig evidens og dokumentation
Formålet med EU reguleringen af ernærings- og sundhedsanprisninger er at sikre, at forbrugerne udelukkende præsenteres for anprisninger, der er videnskabeligt underbygget, så de derved kan træffe informerede valg.

De meget strikse krav til den videnskabelige evidens betyder dog, at nogle af de godkendte anprisninger er så teknisk svære for helt almindelige forbrugere at forstå. Derfor er der både i industrien og blandt særlige målgrupper – ikke mindst blandt professionelle vejledere og behandlere – et ønske om, at de teknisk komplicerede anprisninger kan suppleres med mere tilgængelig og forklarende tekst i form af uspecifikke anprisninger.

Beskyttelse af anprisningsrettigheder
Virksomheder, som investerer tid og penge i at undersøge og dokumentere nye, gavnlige virkninger ved fødevarer, har en mulighed for at søge om en 5-årig eneret til at anvende deres sundhedsanprisning.

Man kan diskutere om denne eksklusivitet, som anprisningsforordningens artikel 13, stk. 5 kan give, er begrænsende for udbredelse af vigtig viden om sunde fødevarer, eller om det er en nødvendig forudsætning for, at virksomhederne overhovedet vil investere de nødvendige forskningsressourcer, som er en forudsætning for EFSA’s godkendelse. På konferencen belyser Bech-Bruun de juridiske aspekter omkring eksklusiviteten.

Anpriste fødevarer i et samlet kostperspektiv
Forbrugerne er heldigvis blevet mere og mere opmærksomme på madens betydning for en sund og levedygtig krop, og flere ser mad som en måde til ikke bare at vedligeholde kroppen men også til at få større livskvalitet gennem sund og nærende mad.
Særligt interessant er det også, hvordan fødevarers sundhedsmæssige egenskaber juridisk set må kommunikeres til professionelle målgrupper som f.eks. sundhedsfaglig personale.

Mad er ikke medicin, og mad med sundhedsanprisninger er stadig blot mad, som skal indgå i en samlet sund kost og livsførelse. Men der er forbrugere, som i visse perioder af livet eller på grund af særlig livsførelse eller sundhedstilstand kan have glæde af at blive guidet.

Forbrugernes opfattelse og forståelse
Danskerne vil gerne leve sundere. I starten af 2017 kunne Landbrug & Fødevarer på baggrund af en undersøgelse om forbrugerens egen sundhedsopfattelse fortælle, at tre ud af fire danskere ønsker at leve sundere, end de gør i dag. Samtidig viser undersøgelsen, at mere end hver fjerde dansker mener, at de spiser og drikker mere sundt end for et år siden. Så vi er vel på rette vej.
Det interessante er, hvorvidt – og i givet fald hvordan – sundhedsanprisninger på fødevarer kan bidrage til, at flere danskere får nemt ved og lyst til at spise sundere.

Jeg glæder mig utrolig meget til konferencen om Ernærings- og sundhedsanprisninger, som vil belyse disse og mange flere aspekter. Du kan se det fulde program for dagen her.